François Bayrou

François Bayrou begyndte sin politiske karriere som rådgiver for daværende landbrugsminister Pierre Méhaignerie (f. 1939) i slutningen af 1970’erne. I 1982 blev han valgt som medlem af regionalrådet i Pyrénées-Atlantiques, en post han beholdt i 26 år. Bayrou blev hurtigt en prominent stemme i det franske centrum, særligt efter at have sluttet sig til det kristendemokratiske Centre des démocrates sociaux (CDS), som senere blev en del af centrum-højrepartiet Union pour la Démocratie Française (UDF).

Han blev valgt til Nationalforsamlingen i 1986 og repræsenterede Pyrénées-Atlantiques i flere perioder frem til 2012. Han var også medlem af Europa-Parlamentet fra 1999 til 2002. I perioden 1993-1997 blev Bayrou udnævnt til undervisningsminister under de konservative regeringer ledet af Édouard Balladur og Alain Juppé. Her arbejdede han blandt andet på reformer af det franske uddannelsessystem, men stødte også på modstand, især omkring ændringer vedrørende finansiering af privatskoler.

Bayrou stillede op som præsidentkandidat i 2002, 2007 og 2012. Ved valget i 2007 opnåede han sit bedste resultat med 18,6 procent af stemmerne i første runde. Hans gode resultat var et tegn på, at vælgerne søgte alternativer til den traditionelle højre-venstre-opdeling i fransk politik.

I kølvandet på 2007-valget brød Bayrou med højrefløjen og opløste UDF for at grundlægge Mouvement Démocrate (MoDem), et parti, der cementerede hans position som leder af det politiske centrum. Bayrou har siden søgt at samle franskmændene på tværs af traditionelle partigrænser og fremstå som en brobygger mellem højre og venstre.

Ved præsidentvalgene i 2017 og 2022 valgte Bayrou at støtte Emmanuel Macron, en beslutning der gav ham en central rolle som rådgiver og allieret i Macrons regeringstid. I 2017 blev Bayrou kortvarigt justitsminister, men trak sig efter anklager om misbrug af EU-midler i MoDem.

François Bayrou er kendt for sin pragmatiske tilgang til politik. Han regnes for en af de få franske politikere, der har et relativt godt forhold til sine politiske modstandere.

Som leder af MoDem har han positioneret sig som en politisk brobygger, der appellerer til midten og forsøger at samle franskmændene om fælles løsninger på tværs af ideologiske skel. Han har desuden advokeret for en mere bæredygtig økonomisk politik og styrkelse af den offentlige sektor, især uddannelse og forskning.

Han har i hele sin karriere været fortaler for en stærk europæisk integration, decentralisering og bevarelse af regionale kulturer. Bayrou er selv fra Béarn i det sydvestlige Frankrig, og han har været en aktiv forkæmper for bevarelse af regionale sprog i Frankrig.

Bayrou har også markeret sig som fortaler for en reform af det franske valgsystem, hvor han ønsker en overgang fra flertalsvalg til forholdstalsvalg. Han mener, at denne reform kunne skabe større repræsentation og balance i det franske politiske system.

Den 13. december 2024 blev François Bayrou udnævnt til premierminister, efter at Michel Barniers regering var blevet væltet. Udpegelsen kom i kølvandet på en turbulent periode, hvor Nationalforsamlingen var præget af politisk fastlåste fronter mellem centrum, venstrefløjen og Marine Le Pens ydre højre.

Bayrou overtog posten uden et solidt parlamentarisk flertal, hvilket gjorde hans opgave med at navigere i det fragmenterede landskab særdeles vanskelig. Bayrous lange erfaring og evne til at skabe kompromiser blev betragtet som hans vigtigste styrker i forsøget på at stabilisere den franske regering. Men ligesom Michel Barnier kom Bayrou i problemer, da næste års finanslov skulle forhandles.

• parlamentsvalg i Frankrig 2024
• Frankrigs politiske partier
• Frankrigs forfatning og politiske system