SDR, Special Drawing Rights, særlige trækningsrettigheder på Den Internationale Valutafond (IMF). SDR er blevet udstedt siden 1970 og blev oprindelig tildelt medlemslandene i perioder, hvor den internationale likviditet forekom utilstrækkelig i forhold til handelsstrømme og kapitalbevægelser. Overgangen til flydende valutakurser mellem hovedvalutaerne fra 1973 og den voldsomme stigning i lånemulighederne på de private kapitalmarkeder, herunder euro- eller xenomarkederne, har imidlertid mindsket de økonomisk betydningsfulde landes behov for valutareserver. Tildeling af SDR motiveret af de mindre kreditværdige landes fortsatte behov for international likviditet dukker dog stadig op i den internationale økonomiske debat, men blev i løbet af 1990'erne overskygget af initiativer med det formål at reducere de fattigste landes gældsbyrde. Mens SDR således ikke har fået den centrale rolle i det internationale monetære system, som den var tiltænkt, har enheden fået en vis begrænset rolle som regneenhed i alle IMF-transaktioner. SDR er defineret som en valutakurv bestående af 0,632 dollar, 0,410 euro, 18,4 yen og 0,0903 pund.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
J-dag
J-dag er dagen, hvor Tuborgs julebryg kommer i handlen. Dagen falder hvert år på den første fredag i november. J-dag blev lanceret i 1990 efter fransk forbillede.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.