Sardes, gr. Sardeis, tyrk. Sart, oldtidsby i Vesttyrkiet ca. 100 km øst for İzmir ved floden Paktolos, som i oldtiden var guldførende. Bosættelsen går tilbage til bronzealderen, og byen havde sin storhedstid i perioden som hovedstad i kongedømmet Lydien. I 547 f.v.t. blev den sidste lydiske konge, Kroisos, slået af perserne, og Sardes blev derefter persisk satraphovedstad. Byen havde fortsat betydning i hellenistisk, romersk og byzantinsk tid, men blev endeligt ødelagt af mongolerne i 1401. Blandt de arkæologiske levn er lydiske huse og gravhøje samt et guldudvindingsanlæg, som illustrerer områdets rigdom. Blandt senere levn er et ufuldendt Artemistempel fra ca. 300 f.v.t. og et gymnasion og en synagoge fra ca. 200 e.v.t.
Det sker
Diabetes
Diabetes, der også er kendt som sukkersyge, blev allerede beskrevet som sygdom for mere end 3500 år siden. Men indtil slutningen af 1800-tallet vidste lægerne ikke, hvad sygdommen skyldtes. 14. november er Verdens Diabetesdag.
Jeffrey Epstein
I næste uge skal Repræsentanternes Hus i USA stemme om, hvorvidt alle de såkaldte Epstein-filer skal offentliggøres. Jeffrey Epstein var en amerikansk finansmand og dømt sexforbryder.
Klimaforandringer
Verdens lande er i disse dage samlet til klimakonferencen COP30 i Brasilien, hvor man forsøger at nå til enighed om global klimapolitik. Forskning viser, at hovedårsagerne til de klimaforandringer, der finder sted nu, er menneskeskabte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.