Sisimiut museet har opført et rekonstrueret tørvehus, som giver indblik i kolonitidens boligforhold for den grønlandske befolkning omkring år 1900.

.

Indgangsporten til museumsområdet i Sisimiut er prydet af en hvalkæbe som vidnesbyrd om hvalfangstens betydning for byens historie. Kæberne er fra en bardehval fanget i begyndelsen af 1900-tallet. Museumsområdet er karakteriseret ved en række historiske bygninger fra kolonitiden.

.

Sisimiut Museum ligger i Grønlands næststørste by Sisimiut og omfatter en række historiske bygninger. I 2015 blev Kangerlussuaq Museum en del af Sisimiut Museum, som nu har navnet Sisimiut og Kangerlussuaq Museum. Kangerlussuaq Museum ligger i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord).

Sisimiut Museums bygninger

Efter initiativ fra foreningen Sisimiuni Katersugaasivik blev de indsamlede genstande placeret i Gammelhuset, den tidligere assistentbolig fra 1756. I november 1984 blev Gammelhuset indviet efter endt restaurering.

Museet har i dag til huse i en række historiske bygninger fra kolonitiden: hvalfangerlogen fra 1700-tallet, missionærboligen fra 1759, smedjeværkstedet fra ca. 1900, Bethel Kirken fra 1775, den gamle butik fra 1825, Halvvejshuset fra 1844 og kolonibestyrerboligen fra 1846. Endvidere er der til museet knyttet et tørvehus genopført i 1992.

Sisimiut og Kangerlussuaq Museum

I 2015 besluttede kommunalbestyrelsen at lade det lille privat opstartede Kangerlussuaq Museum blive en del af Sisimiut Museum, som derfor nu har navnet Sisimiut og Kangerlussuaq Museum.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig