Virusvektor-vaccine er en nukleotidvaccine, som klones ind i en virus, der er vektor. Virusset er ufarligt og medfører ikke sygdom hos den vaccinerede. Dets funktion er udelukkende at overføre et gen til værtscellen, som ved vaccination er menneskets egne celler.

Virusvektor

Virus kan binde sig til bestemte celler vha. forskellige receptorer, trænge ind i dem og udskille deres arvemateriale i form af DNA eller RNA. Hvis fremmed DNA eller RNA klones ind i virussets eget arvemateriale, overføres det også til celler, som inficeres af virusset. Det fremmede DNA eller RNA kan kode for vaccineproteiner som SARS-CoV-2's spike-protein eller ebolavirus' overflade-glykoprotein.

Overførsel af DNA eller mRNA vha. en virusvektor er mere effektivt end DNA- og mRNA-vacciner alene, som injiceres i hud eller muskel et enkelt sted på kroppen. Virusvektoren kommer rundt i hele kroppen og kan overføre sit arvemateriale til alle de celler, virusset inficerer.

Ændringer i virusvektorens genom

Når en virusvektor anvendes til vacciner, foretages ofte ændringer i virussets egne gener for at gøre plads til fremmede vaccinegener og ændre virussets egenskaber, fx så den ikke deler sig for meget og skaber sygdom i værten. Det er også muligt at ændre de proteiner, som virusvektoren udtrykker på sin overflade, så den kan inficerer bestemte væv fremfor andre. Det er fx klogt at lade antigenpræsenterende immunceller blive inficeret med vaccinen, da det medfører en bedre og længerevarende stimulation af immunsystemet.

Virkning af virusvektor-vacciner

Virusvektor-vacciner fremkalder både antistoffer, som beskytter mod infektion, og celleimmunitet, som beskytter mod svær sygdom og død. Virusvektor-vacciner medfører ofte langvarig immunitet, som potentielt kan vare hele livet. Det skyldes, at vaccinen får kroppen til effektivt og naturligt at danne mange hukommelsesceller. Hukommelsesceller husker den fremmede vaccine hele livet og kan hurtigt reaktiveres, hvis den vaccinerede bliver inficeret med den rigtige sygdomsfremkaldende virus. Ved reaktivering danner kroppen millioner af antistoffer og T-celler, fx dræber-T-lymfocytter og natural killer cells (NK-celler).

Aktivering af det medfødte immunsystem

En del af effekten af virusvektor-vacciner skyldes, at virusvektoren indeholder proteiner og genetisk materiale, som fremkalder en reaktion i det uspecifikke medfødte immunsystem. Immunsystemet begynder at producere antivirus-signal- og hormonstoffer, fx interferoner og interleukiner. Signalstofferne tiltrækker kroppens forsvarsceller, hvilket medfører betændelse (inflammation), som kan forstærke vaccinens effekt. De molekyler i virusvektoren, der tiltrækker immuncellerne, kaldes PAMP (pathogen-associated molecular patters).

Effektivitet af virusvektor-vacciner

Den høje effektivitet af virusvektor-vacciner gør, at én vaccination ofte er nok. Det er fordelagtigt, hvis en person skal vaccineres hurtigt, eller hvis den sundhedsfaglige ikke er sikker på, at den vaccinerede kommer igen for at modtage efterfølgende vaccinationer, som skal booste den oprindelige vaccination. Det er fx et problem i udviklingslande.

Ulemper ved virusvektor-vacciner

Nogle af fordelene ved virusvektor-vacciner er samtidig deres ulemper. Den immunitet, kroppen danner mod virusvektoren, hindrer eller dæmper muligheden for at give vaccinen igen, fx hvis en boostervaccination alligevel er nødvendig. Kroppens immunitet mod virusvektoren kan også hindre muligheden for at modtage en anden vaccine, som har anvendt samme virusvektor til at overføre gener.

Forskellige virusvektorer inficerer bestemte væv, og inficering af nogle væv kan medføre aktivering af det medfødte immunsystem og betændelse, som medfører bivirkninger og sygdom. Meget få virusvektorbaserede vacciner er desuden afprøvet i større grupper af mennesker forskellige steder i verden, så viden og erfaringer med de genmodificerede organismer er begrænset.

Adenovirusvektor fra chimpanser (ChAdOx1)

En vaccine mod SARS-CoV-2 produceret af University of Oxford og AstraZeneca, som blev anvendt i Danmark i 2021 under COVID-19-pandemien, var baseret på en adenovirus fra chimpanser, kaldet Y25. Adenovirus fra chimpanser blev anvendt, da forskere mente, at mennesker ikke kunne være immune overfor dette virus på forhånd.

Vaccinen med adenovirusvektoren ChAdOx1 opnåede nødgodkendelse, men viste sig at medføre en lavere beskyttelse på ca. 70 % mod infektion med SARS-CoV-2 sammenlignet med mRNA-vaccinerne fra Pfizer-BioNTech og Moderna, der gav vaccinerede en beskyttelse mod infektion på ca. 95 %.

Bivirkninger ved ChAdOx1-vaccinen

Vaccination med ChAdOx1-vaccinen har flere bivirkninger. Nogle bivirkninger er et resultat af en immunologisk reaktion på den adenovirusvektor, der er i ChAdOx1-vaccinen. Adenovirusvektorens lighed med humane adenovirus medfører, at kroppen kan reagere på vaccinen, som om det var en tidligere virusinfektion .

I få tilfælde kan immunsystemet reagere så voldsomt, at det danner antistoffer mod kroppens egne proteiner, kaldet autoimmune antistoffer. Hvis der dannes antistoffer mod blodplader (trombocytter) i blodet, kan det medføre en uventet og livsfarlig kombination af blodpropper og blødninger i bl.a. hjernen.

Nogle personer, der blev vaccineret med ChAdOx1-vaccinen mod SARS-CoV-2, udviklede blodpropper. Bivirkningerne medførte, at Sundhedsstyrelsen stoppede anvendelsen af vaccinen i Danmark. Vaccinen blev stadig anvendt i flere andre lande.

Virusvektor-vaccine mod Ebola-Zaire-virus

En vaccine mod Ebola-Zaire-virus, der findes i Afrika, anvender vesicular stomatitis virus (VSV) som virusvektor. Vaccinen kaldes rVSV-DeltaG-ZEBO-GP. VSV er en zoonotisk virus, der giver blærer på hovene af heste, og som kan inficere mennesker tilsyneladende uden nogen sygdom. Vaccinen medførte 100 % beskyttelse i det kliniske fase 3-studie i 2018 og blev derefter godkendt til brug. Vaccinen anvendes i Afrika ved udbrud af Ebola-Zaire.

Andre forsøgsvacciner med VSV

Forskere og virksomheder har forsøgt at udvikle vacciner med VSV mod flere andre sygdomme:

Indtil videre er kun adenovirus- og VSV-baserede vektorvacciner godkendte.

Andre virusvektorer

Forskere og virksomheder har anvendt flere forskellige virus som virusvektorer:

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig