Blodpladerne har stor betydning i hæmostasen, der er en proces, som standser blødninger.
Blodpladernes opbygning reflekterer deres funktion. På deres overflade findes en række proteiner og glykolipider, som alle kan reagere med et blodkars indre væg (endothelet). Når et blodkar beskadiges, eksponeres blodpladerne for underliggende proteiner, herunder von Willebrand-faktor og kollagen, hvilket medfører aktivering af receptoren, GP1b, på blodpladerne. Aktiveringen viser sig først ved ændring af blodpladernes form. Denne formændring leder til, at blodpladerne klumper sammen og binder sig dels til hinanden og dels til endothelet. Blodpladerne fæstner sig på skadestedet ved at binde sig til kollagen og det store protein von Willebrand-faktor. De først fæstnede blodplader vil straks binde nye blodplader til sig, så der på sekunder efter læsionens opståen er påbegyndt opbygning af en tæt, sammenhængende masse af blodplader på læsionsstedet. Dette indsnævrer karret, og i kombination med sammentrækning af karvæggen standses blødninger fra mindre kar.
Centralt i blodpladeaktiveringen står den såkaldte arachidonsyrekaskade, der bl.a. udløses ved kontakt med kollagen, og resulterer i dannelsen af thromboxan A2, der fremmer blodpladernes indbyrdes aggregering og aktivering samt fremkalder kontraktion af glat muskulatur i karvægge.
Blodpladerne frigiver koagulationsfaktorer, samtidig med de store formændringer, hvor de danner lange, tynde udløbere. Fibrin er en koagulationsfaktor, der ved at danne et netværk af fibrintråde stabiliserer blodproppen. Blodpladernes udløbere binder sig til andre blodplader samt til fibrin, så der til sidst dannes en solid prop, der forsegler hullet og standser blødningen.
Blodkoagulationen medfører en konsolidering af proppen af blodplader og i langt de fleste tilfælde deraf følgende standsning af blødningen. Samtidig opstår i blodpladen et stort antal fibriller af muskelproteinet aktin, og blodpladen omdannes til en slags lille muskelcelle, der trækker fibrinnetværket sammen. Blodpladeaktiveringen er afhængig af tilstedeværelsen af calciumioner i blodplasma.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.