nukleotidvaccine

En fordel ved mRNA frem for DNA er, at det kan fremstilles kunstigt med kemi ud fra DNA. Og at mRNA kun skal forbi vores cellers cellemembran, så er de inde i cellen, der hvor cellernes eget syntese-apparat fremstiller selve vaccineproteinerne direkte ud fra mRNA-koden efterfulgt af korrekte glykosyleringer og foldninger. Der skal DNA-vaccinerne forbi to membraner, dels cellens ydre cellemembran og derefter membranen ind til cellekernen. Det lyder som en omvej, men til gengæld bliver DNAet i cellekernen omdannet til flere af mRNA-kopier, som kommer ud til cellens proteinsyntese apparat, hvor selve vaccineproteinerne automatisk bliver dannet.

Det smarte ved de genetiske vacciner, ud over at de er lette og hurtige at designe og fremstille er, at vaccineproteinerne dannes inde i cellen. Derfor fremkalder de både antistoffer mod korrekt foldede og glykosylerede virusproteiner samt celle-immunitet mod alle gen-produkterne. På den måde efterligner de genetiske vacciner en levende intracellulær virusinfektion, men uden den samme infektionsrisiko. Hverken DNA eller mRNA-stumperne, der koder for kun dele af virus, kan blive til hele virus.

Den største ulempe ved mRNA i forhold til DNA er de skrøbelige mRNA-molekyler, som let bliver spist af RNAse-enzymer, som findes alle vegne på hus og overflader. Man prøver, at forsinke RNA-nedbrydningen ved at sænke temperaturen og opbevare og transportere mRNA ved -70° grader. De færreste har sådan en fryser.

Der er DNA mere robust. Men der skal ofte mere DNA-materiale til en vaccinedosis end for mRNA for, at det virker. Man kan dog optimere DNA-vaccinerne til såkaldte second generation DNA vaccines 'andengenerations DNA-vacciner' og give mindre doser ved fx at sprøjte dem ind i huden og musklernes celler med trykluft i en ultratynd stråle som smertefri nåle-fri vaccinering.

• DNA-vaccine
• mRNA-vaccine
• virusvektor-vaccine
• nukleotider