Thule-kulturen

Kulturen opstod omkring år 1000 e.v.t. i det nordlige Alaska og nordvestligste Canada. Herfra bredte den sig til hele det inuitiske Arktis fra Sibirien til Grønland. I Grønland mødte dette folk både landets præ-inuitiske Dorset-kultur samt de skandinaviske vikingers efterkommere bosiddende i Syd- og Vestgrønland, kaldet nordboerne.

Polarforskerne Knud Rasmussen og Peter Freuchen navngav i 1910 deres nyanlagte handelsstation, hvorfra Thuleekspeditionerne begyndte i det nordvestlige Grønland. 'Thule', som en reference til det sagnomspundne 'Ultima Thule', som klassiske geografer søgte siden det 4. århundrede f.v.t.

Efter sine omfattende udgravninger af den inuitiske Naujan boplads i det centrale Canada i 1922 søgte Therkel Mathiassen et passende navn, der kunne bruges, når de arkæologiske genstande fra kulturen skulle publiceres. Mathiassen ville gerne navngive den (ny- eller gen-)opdagede kultur ’Naujan-kulturen’, men det vakte bestyrtelse hos Peter Freuchen, der argumenterede for, at den burde kaldes Thule-kulturen.

Freuchens argument var, at lignende kulturelementer tidligere var beskrevet fra Thule i Nordgrønland, og samtidig mente han, at opdagelsen skulle forbindes med handelsstationen Thule, Knud Rasmussen og Danmark. Ved sin publikation af de arkæologiske fund fra Naujan i 1927 endte Mathiassen med at introducere betegnelsen ’Thule-kulturen’.

I øvrigt blev ’Thule’ misbrugt af nazisterne som betegnelse for et mytisk hjemsted for den ariske race, men denne brug har altså intet med hverken handelsstationen Thule eller Thule-kulturen at gøre.

Brugen af betegnelsen Thule-kultur er derfor et levn fra en kolonial tid og afspejler en nordeuropæisk romantisme, hvorfor begrebet i en post-kolonial tid som nu kan findes upassende fortsat at bruge som reference til en inuitisk kultur. Derimod vinder betegnelsen 'inuitkulturen' efterhånden indpas.

• inuit
• Therkel Mathiassen
• Knud Rasmussen
• Peter Freuchen