Tyrkiets forfatning

Den lovgivende magt ligger hos et etkammerparlament, Den Store Nationalforsamling (Türkiye Büyük Millet Meclisi), som har 600 medlemmer, der vælges ved direkte valg for en periode på fem år. Siden 2022 har spærregrænsen været 7 %. Nationalforsamlingens hovedopgaver er at vedtage love og ændringer, godkende statsbudgettet, ratificere internationale traktater, erklære krig og vedtage undtagelsestilstand. Den kan også gennemføre strafferetlige undersøgelser af præsidenten og udløse nye valg.

Præsidenten er statsoverhoved og har efter forfatningsændringerne i 2017 udøvende magt. Præsidenten vælges direkte for en periode på fem år. Valget finder altid sted samtidig med valget til Nationalforsamlingen. Præsidenten udnævner og afskediger sine egne ministre, og hverken præsidenten eller ministrene er ansvarlige over for Nationalforsamlingen. Præsidenten kan også sende love, der er vedtaget af Nationalforsamlingen, tilbage til Nationalforsamlingen til fornyet behandling.

Ud over de generelle udøvende opgaver har præsidenten også beføjelse til at udnævne mange af dommerne i Forfatningsdomstolen og de højtstående embedsmænd og til at beslutte, hvornår militæret skal indsættes. Præsidenten kan også opløse Nationalforsamlingen. Dette udløser automatisk nye valg til både Nationalforsamlingen og præsidenten.

En præsident kan højst sidde i to perioder. Kun hvis Nationalforsamlingen udløser nye valg under præsidentens anden periode, og præsidenten genvælges, kan han (hidtil har der kun været mandlige præsidenter i landet) sidde i endnu en periode.

Domstolene skal være uafhængige. Den højeste domstol er Forfatningsdomstolen (Anayasa Mahkemesi). Den har 15 medlemmer, hvoraf 12 udnævnes af præsidenten og tre af Nationalforsamlingen. Forfatningsdomstolen skal sikre, at love, som er vedtaget af Nationalforsamlingen og præsidentielle dekreter, er i overensstemmelse med Forfatningen. Den kan også forbyde politiske partier, som den finder ikke er i overensstemmelse med Forfatningen.

Retsvæsenet er i øvrigt opdelt efter fransk model i almindelige domstole og forvaltningsdomstole, med Højesteret (Yargıtay) som den højeste appeldomstol for de almindelige domstole og Statsrådet (Danıştay) for forvaltningsdomstole. En såkaldt Konfliktdomstol (Uyuşmazlık Mahkemesi) løser tvister om jurisdiktion mellem administrative domstole og almindelige domstole. Den øverste revisionsinstitution (Sayıştay) har til opgave at sikre, at statens og de politiske partiers midler anvendes i overensstemmelse med forfatningen og øvrige love.

Den tyrkiske forfatning tillader ikke, at dens tre første artikler ændres. De fastslår blandt andet, at Tyrkiet er en demokratisk, sekulær republik, der respekterer menneskerettighederne og er loyal over for Kemal Atatürk.

Andre artikler kan ændres, hvis mindst en tredjedel af medlemmerne af Nationalforsamlingen indgiver et skriftligt forslag; forslaget skal behandles mindst to gange og vedtages af mindst tre femtedele af Nationalforsamlingen. Hvis præsidenten returnerer ændringsforslaget til Nationalforsamlingen, skal det tages op til fornyet behandling. Hvis det derefter vedtages af to tredjedele af Nationalforsamlingen, kan præsidenten forelægge forslaget til folkeafstemning.

• Tyrkiets politiske partier
• Tyrkiet
• Tyrkiets præsidenter
• statsministre i Tyrkiet