Umberto Eco

Umberto Eco var en italiensk kommunikationsforsker og forfatter. Han var uddannet i filosofi og æstetik og var bl.a. professor i semiotik ved Bolognas Universitet 1975-2007, hvor han fra 2008 var professor emeritus. I 1988 stiftede han afdelingen for Kommunikation ved det nyoprettede Università di San Marino. Han var desuden gæsteprofessor ved bl.a. Yale og Columbia University og æresdoktor ved over 30 universiteter verden over. Umberto Eco har spillet en umådelig rolle som formidler og organisator af studiet af semiotik i Italien.

Ecos første værker spænder fra middelalder: Det æstetiske problem hos Thomas Aquinas (1956) til avantgarde: Opera aperta (1959-1962, Det åbne værk), en original formulering af avantgardens poetik, hvor han forsøger på at anvende informationsteori på litterære tekster og inddrager fortolkerens rolle. Det bragte ham i modsætning til den samtidige strukturalisme, jf. La struttura assente (1968, Den fraværende struktur).

Umberto Eco interesserede sig tidligt for massekommunikation, men først efter mødet med Charles Sanders Peirces logisk-filosofiske teorier begyndte han udformningen af en sammenhængende semiotisk teori, Trattato de semiotica generale (1975), ud fra den grundidé, at alle kulturfænomener kan studeres som kommunikationsfænomener.

Lector in fabula (1979, Læseren i historien) diskuterer læserens rolle i litterære tekster, et spørgsmål Eco genoptager i I limiti dell'interpretazione (1991, på dansk Grænser for fortolkning, 1995) i polemik med dekonstruktivismen.

Umberto Eco blev verdensberømt med den raffinerede middelalderkrimi Il nome della rosa (1980, på dansk Rosens navn, 1985), der trækker på hans forskningsområder, med paralleller fra 1300-tallets kættere til terrorismens Italien, og inddrager tegnteorier. Romanen blev i 1986 filmatiseret af Jean-Jacques Annaud med Sean Connery i hovedrollen som middelaldermunken William af Baskerville.

I 1988 fulgte Il pendolo di Foucault (på dansk Foucaults pendul, 1989), en krimistudie i kabbalistiske komplotter og skjulte betydninger, et opgør med 1980'ernes voksende irrationalitet. L'isola del giorno prima (1994, på dansk Øen af i går, 1995) foregår i 1600-tallet og er en robinsonade om genfindelsen af verden.

Ecos romaner er postmoderne historier med veloplagt genbrug af fortællingens mestre fra Voltaire til Conan Doyle; de forløber parallelt med hans teoretiske studier og fastholder som disse et rationelt værdicentrum med rod i 1960'ernes kulturtillid.

På dansk findes desuden en række essaysamlinger, der samler dels større artikler, dels udvalg af de morsomme "hverdagssemiotiske" analyser af politiske og kulturelle dagligdags foreteelser, bl.a.: Postilla (1985, på dansk Efterskrift til Rosens navn, 1985), Middelalderens genkomst og andre essays (1988), Om spejle (1989), Med Platon til striptease (1991), Hvordan man rejser med en laks (1993).

Med essaysamlingen Kant e l'ornitorinco (1997, på dansk Kant og næbdyret, 2000) udviser Umberto Eco igen en akademisk, ikke fortællemæssig interesse for semiotik og sprogfilosofi, og viderefører romanernes realistiske og rationelle grundholdning til sprogets og fortolkningens grænser.

Hovedpersonen i Baudolino (2000, på dansk 2002) er som Umberto Eco født i byen Alessandria i Norditalien, hvorfra romanen udgår. Den handler om Baudolinos fantastiske oplevelser på en omflakkende rejse til det fjerneste Østen. Romanen foregår i middelalderen, men med en munter og verdslig tematik om fiktionens og løgnens produktive kraft.

Med romanen La misteriosa fiamma della regina Loana (2004, på dansk Dronning Loanas mystiske flamme, 2005) om den 60-årige Boldoni, som har mistet hukommelsen vedrørende sit personlige liv, vender Eco igen blikket mod samtiden og fortæller, gennem Boldonis forsøg på at generobre fortiden, sin egen generations historie.

Den omfangsrige Storia della bellezza (2004, på dansk Skønhedens historie, 2005) er en medrivende beskrivelse af skønhedsidealerne fra klassisk tid til i dag.

Herefter fulgte bl.a. essay- og artikelsamlingen A passo di gambero (2006, på dansk Fordele og ulemper ved døden, 2007), den historiske spændingsroman Il cimitero di Praga (2011, på dansk Kirkegården i Prag, 2012), der udspiller sig i 1800-tallets Europa, og romanen Numero zero (2015, på dansk Nr. 0, 2015), en ironisk spændingsroman om politik, massemedier og konspirationsteorier.