VEU-godtgørelse er en støtteordning indført fra 2001 for deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser og en række enkeltfag og deltidsuddannelser på erhvervsuddannelsesniveau efter reglerne for åben uddannelse.
Faktaboks
- Også kendt som
-
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Støtten svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, men nedsættes tilsvarende ved deltidsuddannelse. I visse tilfælde kan man også få tilskud til befordring. For at kunne modtage VEU-godtgørelse skal man være fyldt 20 år. Der stilles desuden forskellige krav vedrørende modtagerens arbejdssituation eller ledighed samt uddannelsesbaggrund. Får man løn under uddannelsen, udbetales beløbet til arbejdsgiveren. Kompensationen afhænger af antallet af timer per uge på uddannelsen. Man kan ikke få godtgørelsen, hvis man ikke er i arbejde.
Ordningen udgør sammen med Statens voksenuddannelsesstøtte et samlet støttesystem for voksenuddannelserne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.