arbejdsløshedsforsikring

Arbejdsløshedsforsikring er en forsikring, der administreres af en statsanerkendt a-kasse (arbejdsløshedskasse), og som bliver udbetalt i form af arbejdsløshedsdagpenge, hvis a-kassemedlemmerne (de forsikrede) bliver ledige.

Formålet med arbejdsløshedsforsikring er at erstatte en del af det indkomsttab, som medlemmerne lider ved at blive arbejdsledige. Forsikringen dækkede i 2024 ca. 75 % (godt 2,2 mio. personer) af arbejdsstyrken i Danmark. Langt størstedelen heraf er lønmodtagere, men siden 1976 har det også været muligt for selvstændige at blive arbejdsløshedsforsikrede. Endelig er ca. 39.000 af medlemmerne efterlønsmodtagere (2024); et antal, der falder i takt med, at der er færre modtagere af efterløn.

Retten til dagpenge er betinget af, at a-kassemedlemmet opfylder en række krav, bl.a. mht. varigheden af medlemskabet og den forudgående arbejdsperiode samt medlemmets rådighed for arbejdsmarkedet og deltagelse i samtaler med a-kassen og jobcenteret. Endvidere har man som ledig dagpengemodtager pligt til at deltage i tilbud fra jobcenteret (eller anden aktør). Senest to uger efter at være meldt ledig skal der være et CV på jobnet.dk.

Arbejdsløshedsdagpengene kan højst udgøre 90% af medlemmets hidtidige løn — i 2025 maksimalt 21.092 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede og 14.061 for deltidsforsikrede. For dimittender eller efter værnepligt er beløbet højest 71.5 % af hidtidig indkomst, dog højest 17.295 pr. måned for fuldtidsforsikrede, som er forsørgere, og 11.530 for deltidsforsikrede. Beløbet er mindre for forsikrede dimittender der ikke er forsørgere.

Beløbet reguleres en gang årligt med en reguleringsprocent, som afspejler udviklingen i priser og lønninger typisk to år tidligere. I praksis udgør dagpengene i gennemsnit 50-55 % af en tidligere løn. Den maksimale dagpengeperiode er i 2025 to år med mulighed for at opsamle timer, så der samlet kan opnås dagpenge i maksimalt tre år. Der er mange og detaljerede regler, som kan ses på borger.dk

I de fleste lande er arbejdsløshedsforsikringen obligatorisk og statsligt organiseret, men i Danmark er den frivillig og organiseret på faglig basis. Det er en model, der stammer fra Belgien og kaldes Ghent-modellen. Arbejdsløshedsforsikringen i Danmark bestod i 1800-tallet af private hjælpekasser, der var organiseret af fagforbund for faglærte arbejdere. Afgørende for den videre udbredelse af forsikringen var en lov fra 1907, der indførte en statsanerkendelse af kasserne. Staten overtog som en væsentlig nydannelse den finansielle risiko i situationer, hvor kassernes formue i kriseperioder kunne blive brugt op.

Gennem årene er forsikringselementet gradvis formindsket, så både dagpenge og bidrag fra medlemmer og arbejdsgivere fastlægges uafhængigt af arbejdsløsheden blandt den enkelte kasses medlemmer. Medlemmer af a-kasser bidrager med 4,8 gange højeste dagpengesats i betaling til staten, udover administrationsbidrag til den enkelte a-kasse. Det sidste bidrager til at forklare, at der er forskel på, hvad det koster at være medlem af en a-kasse. Studerende kan i op til 5 år være gratis medlemmer af en a-kasse, i 2025 dog ikke, hvis deres indtægt er over 305.421 kr. Ved en ledighed på omkring 2,5 % betaler medlemmerne af a-kasserne de fulde omkostninger ved at udbetale arbejdsløshedsdagpenge. Grundtrækkene i forsikringens organisation er derimod ikke blevet ændret siden 1907.

Udgifterne til arbejdsløshedsforsikring er på finansloven for 2025 netto, det vil sige efter medlemmernes bidrag, skønnet til at blive 6,6 mia. kr. Udgifterne til arbejdsløshed er i høj grad konjunkturafhængige, så udgiften for staten er mindre i perioder med høj beskæftigelse, og større i perioder med mange ledige. Det betyder, at de offentlige udgifter til sociale ydelser er afhængig af udviklingen på arbejdsmarkedet.