Wiens forskydningslov

Wiens forskydningslov er en fysisk lovmæssighed for varmestråling. Den tyske fysiker Wilhelm Wien forudsagde i 1893, at hulrumsstrålingen fra et absolut sort legeme har maksimal intensitet ved en bølgelængde, der er omvendt proportional med den absolutte temperatur. Loven udsiger, at jo højere temperaturen af et objekt er, desto kortere bliver den bølgelængde, hvorved objektet udsender mest stråling. Dette gør det muligt at bestemme temperaturen af et objekt ved at analysere det lys, som det udsender.

Matematisk udtrykkes loven som

\[\lambda_m=\frac{b}{T}\]

hvor \(\lambda_m\) er bølgelængden for den maksimalle stråling, \(T\) er temperaturen i kelvin, og \(b\) er Wiens konstant med den omtrente værdi \(b\simeq 2.89777...\times 10^{-3} m\cdot K\).

Wiens forskydningslov spiller for eksemepel en central rolle inden for astrofysik, hvor den bruges den til at beregne overfladetemperaturen på stjerner ved at analysere deres farvespektrum. Wiens forskydningslov kan også forklare hverdagsfænomener, såsom hvorfor varme objekter, som en glødende metalstang, skifter farve fra rød til hvid, efterhånden som de bliver varmere.