Adrenerg betyder, at noget virker som adrenalin eller noradrenalin, der er to beslægtede stoffer, som fungerer både som hormoner og neurotransmittere. Ordet bruges om de dele af nervesystemet, hvor adrenalin eller noradrenalin overfører signaler (impulser) fra nerveenderne til modtagercellerne, og det bruges også som betegnelse for de receptorer på cellemembraner, som kan binde adrenalin og noradrenalin: de adrenerge receptorer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig