angiografi

Arteriografi udføres oftest for at fremstille forsnævringer, tilstopninger eller udposninger på pulsårerne. Karmisdannelser, blødning efter skader, kar-rige tumorer og indvækst i blodårer af tumorsygdom kan også påvises med angiografi. Ved almindelig angiografisk undersøgelse af pulsårer sprøjtes røntgenkontrasten ind i karet gennem et plastkateter, der føres ind i blodåren efter punktion, normalt i lysken. Med føringswirer og specialformede katetre kan de fleste karområder i kroppen nås, og man kan få en meget nøjagtig fremstilling af blodåreanatomien.

I dag anvendes i de fleste tilfælde digital radiografisk teknik, som muliggør hurtig billeddannelse samt avanceret billedbehandling som brug af specialfiltre, kantforstærkning og subtraktion. Ved digital subtraktionsangiografi (DSA) fjernes baggrundsstrukturen fra røntgenbilledet, så kontrastfyldte kar fremstår skarpt. Dog er CT- og MR-angiografi i dag blevet standardundersøgelser i mange kliniske situationer, og kateterangiografi anvendes primært i forbindelse med interventionelle procedurer.

Venografi udføres oftest ved mistanke om blodpropper i vener i underekstremiteter eller bækken. Ved underekstremitetsvenografi injiceres røntgenkontrast via en tynd nål, ofte placeret i en overfladisk blodåre på fodryggen. CT- og MR-venografi er dog i stigende grad taget i brug som mindre invasive alternativer.

Lymfangiografi blev tidligere anvendt ved mistanke om sygdom i lymfebaner og lymfeknuder. Undersøgelsen indebærer injektion af kontrast i lymfekar fundet via farvestofinjektion i hånden eller foden. I dag er lymfangiografi stort set forældet og erstattet af ultralyd, CT, MR og nyere teknikker som ICG-lymfografi eller MR-lymfografi.

CT-angiografi (CTA) med kontrastinjektion i en vene kan give en detaljeret fremstilling af blodårerne i kroppen uden brug af kateter. Metoden er hurtig og bruges i stigende grad til diagnostik af bl.a. karudposninger, stenoser og tromboser.

MR-angiografi (MRA) anvender magnetfelter og kan i mange tilfælde fremstille blodkar uden brug af kontrastmiddel. Teknikken kan vise blodets bevægelse og dermed afbilde karsystemet funktionelt. Kontrastfri MRA er især nyttig hos personer med nyresvigt eller kontrastallergi.

• røntgenundersøgelse
• radiologi
• radiolog