En kæmpeanomalur i det sydlige Ghana. Ligheden med egern betyder, at anomalurerne også kaldes skælhaleegern.

Anomalurer (også kaldet skælhaleegern) er en familie (Anomaluridae) af egernlignende gnavere fra Afrikas tropeskove. De fleste arter har svævehud og ligner derfor flyveegern. Anomalurer er dog ikke tæt beslægtede med egern, men tilhører samme infraorden (Anomaluromorphi) som springharerne.

Faktaboks

Også kendt som

skælhaleegern

Nedenfor er vist familiens syv arter med deres danske navne ifølge Dansk Pattedyrnavnegruppe. I parentes er vist henholdsvis det videnskabelige og det engelske navn.

  • orangebrystet anomalur (Anomalurus beecrofti, Beecroft’s scaly-tailed squirrel)
  • stor anomalur (Anomalurus derbianus, Lord Derby’s scaly-tailed squirrel)
  • kæmpeanomalur (Anomalurus pelii, Pel’s flying squirrel)
  • lille anomalur (Anomalurus pusillus, dwarf scaly-tailed squirrel)
  • langøret dværg-anomalur (Idiurus macrotis, long-eared scaly-tailed flying squirrel)
  • lille dværg-anomalur (Idiurus zenkeri, pygmy scaly-tailed flying squirrel)
  • fjerhaleanomalur (Zenkerella insignis, Cameroon scaly-tail).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig