antiepileptika

Antiepileptika er lægemidler, der bruges til at forebygge og reducere epileptiske anfald. Epilepsi skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen, som ses ved, at nervecellerne i hjernen begynder at sende signaler på en ukontrolleret måde. Hvis der er kramper ved epileptiske anfald, behandles disse med krampestillende lægemidler (antikonvulsiva).

Behandling med antiepileptika virker på symptomerne, men ikke på den underliggende årsag til anfaldene. Antiepileptikum vælges efter epilepsi- og anfaldstype (fokale eller generaliserede anfald) og efter individuelle, patientrelaterede faktorer (fx alder, køn og foregående bivirkninger).

Antiepileptika inddeles i traditionelle antiepileptika, der har været i brug længe, fx carbamazepin og phenytoin, og nyere antiepileptika, fx lamotrigin og levetiracetam.

Virkningsmekanismer

Antiepileptika forebygger epileptiske anfald ved at dæmpe nervecellernes evne til at udløse eller videresende nerveimpulser. Det sker ved at:

  • hæmme åbningen af spændingsstyrede ionkanaler. Nogle lægemidler virker på natriumkanaler og dermed indstrømning af natriumioner i nervecellerne, fx phenytoin, carbamazepin og lamotrigin. Andre lægemidler virker på spændingsstyrede calciumkanaler, fx gabapentin og pregabalin.
  • hæmme effekten af signalstoffet glutamat, der bidrager til at øge impulstrafikken i nervesystemet. Lægemidlerne felbamat og topiramat virker på denne måde.
  • øge effekten af signalstoffet GABA. Øgningen har en hæmmende effekt på aktiviteten til nervecellerne. Når GABA bindes til GABA-receptoren åbnes kanaler, der slipper chlorioner ind i cellen. Lægemidlerne phenobarbital og topiramat virker på denne måde.

Nogle antiepileptika virker på flere af de ovennævnte måder.

Dosering

De forskellige antiepileptika er ikke lige egnede til alle former for epilepsi. Rigtigt valg af et antiepileptikum og optimal dosering er essentielt for at kunne forebygge epileptiske anfald, uden at hjernens normale funktion forstyrres. Doseringen af antiepileptika tilpasses hver enkel patient. Ved langsomt at trappe doseringen op i begyndelsen af behandlingen kan bivirkninger reduceres eller undgås. Doseringen kontrolleres jævnligt ved måling af medicinkoncentration i blodet, og det overordnede mål vil være at opnå bedst mulig effekt med færrest mulige bivirkninger.

Interaktioner med andre lægemidler

Antiepileptika kan påvirke mængden af andet samtidig anvendt medicin i blodet. Antiepileptika kan også have interaktioner med andre lægemidler eller naturpræparater. Det skyldes, at de fleste antiepileptika metaboliseres i leveren.

Enzymer i leveren

Enzyminducerende antiepileptika, fx carbamazepin, phenobarbital og phenytoin, øger leverens indhold af enzymer, som metaboliserer lægemidler. Den effekt fører til at andre lægemidler, der bruges samtidig, og som omsættes gennem de samme leverenzymer, metaboliseres hurtigere. De får dermed kortere virketid i kroppen og nedsat effekt. På den anden side kan lægemidler og naturpræparater hæmme leverenzymerne, som metaboliserer antiepileptika. Det medfører en øget mængde antiepileptika i blodet og dermed flere bivirkninger.

Interaktionseffekt

Der skal derfor tages højde for mulige interaktionseffekter, når man bruger antiepileptika sammen med andre lægemidler. Udover lægemidler kan andre stoffer også påvirke metaboliseringen af antiepileptika. Grapefrugtjuice eller perikon bør fx ikke kombineres med enzyminducerende antiepileptika.

Bivirkninger ved antiepileptika

Ingen af de almindelige antiepileptika er vanedannende, og alvorlige bivirkninger ses sjældent. En velkendt bivirkning ved epilepsibehandling er fortykkelse af tandkødet (gingival hyperplasi). Det ses efter langvarig brug af phenytoin, særligt når behandlingen er påbegyndt i barndommen. Phenytoin kan også give øget hårvækst. En anden almindelig bivirkning ved flere af lægemidlerne er træthed. Det ses især ved brug af phenobarbital. Ustabilitet, uklart syn og evt. uklar tale kan ses i forbindelse med store mængder af de fleste antiepileptika. Disse bivirkninger vil reduceres hurtigt, når dosis trappes ned.

Flere af de nyere præparater har færre bivirkninger end de ældre. Allergiske hudreaktioner, vægtøgning, hårtab og hormonelle forstyrrelser kan forekomme. Alle lægemidler kan påvirke bloddannelsen og leverfunktionen.

Det er vigtigt, at personer med epilepsi ikke afslutter behandlingen selv, da det kan føre til udvikling af hyppigere og kraftigere anfald, der kan udvikle sig til status epilepticus.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Lægemidler, der virker på nervesystemet

Rasmus Prætorius Clausen
Professor; Københavns Universitet

Det sker

Menneskeskabte klimaforandringer

Vi har kurs mod en global temperaturstigning på 2,5 grader i gennemsnit, viser ny klimarapport fra FN. Det er tidligere blevet vurderet, at det vil få ødelæggende konsekvenser, hvis temperaturen stiger over 1,5 grader.

Zohran Mamdani

Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.

Anne Mette Hansen

Landsholdstruppen til VM i håndbold for kvinder er netop blevet offentliggjort. Anne Mette Hansen, som i mange år har været et stort navn i europæisk håndbold, er blandt de 16 navne, der går på banen for Danmark, når VM bliver afholdt i december.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet