Apokatastasis findes som ord i Apostlenes Gerninger 3,21. I 200-tallet udviklede den græske teolog Origenes en lære om, at der ved tidernes ende vil ske en "genoprettelse" af alle ting, hvor alt bringes tilbage til den oprindelige enhed og renhed.
Forestillingen om altings genoprettelse indebærer en tillid til, at Gud vil alle sine skabningers endelige frelse. I sin radikale origenistiske udformning blev apokatastasis-læren fordømt som kætteri i forbindelse med det 5. økumeniske koncilium i 553.
Den er med mellemrum dukket op igen, fx hos nogle teologer i den ortodokse kirke, hos radikale pietister i 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet hos den tyske teolog Friedrich Schleiermacher. I nyere teologi har forestillingen om altings genoprettelse fået fornyet opmærksomhed hos teologer som Jürgen Moltmann og David Bentley Hart (f. 1965).
Apokatastasis-læren står i modsætning til læren om en dobbelt udgang, hvor der på dommedag definitivt sættes skel mellem frelste og fortabte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.