Arapaimaer er en familie af primitive, store til meget store ferskvandsfisk. De hører til bentungefiskene, Osteoglossiformes, som er udbredt i troperne i alle verdensdele og bl.a. kendetegnes ved, at deres tunger er forsynet med kraftige tænder.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Arapaimidae
Familien omfatter to slægter: arapaimaerne (slægten Arapaima) med fem arter fra Sydamerika og afrikansk knogletunge (slægten Heterotis) med én art fra Vestafrika og dele af Østafrika.
De sydamerikanske arapaimaer er nogle af verdens største ferskvandsfisk og kan blive over 3 meter lange; arten Arapaima gigas fra Amazonas kan nå en længde på hele 4,5 meter med en vægt på ca. 200 kg. Den afrikanske knogletunge (Heterotis niloticus) bliver betydeligt mindre med en længde på ca. 1 meter og en vægt på op til ca. 10 kg.
Svømmeblæren hos er forbundet med svælget, så fiskene kan optage ilt fra luften. Det betyder, at de kan leve i meget iltfattigt vand ved at snappe luft. Hannen vogter æggene og de nyklækkede unger.
De beslægtede, op til ca. 100 cm lange arowanaer lever i samme område som de sydamerikanske arapaimaer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.