hjernebjælken

Anatomisk strækker den sig fra forrest til bagerst i hjernen og opdeles i:

• genu, der forbinder områder forrest i pandelapperne
• corpus/kroppen, der forbinder motoriske og somatosensoriske områder
• splenium, der forbinder områder i isselapperne, tindingelapperne og nakkelapperne

En central funktion af hjernebjælken er at koordinere motorisk aktivitet. Ved at overføre motoriske kommandoer og sensorisk feedback mellem hjernehalvdelene understøtter den opgaver, som at spille et musikinstrument eller skrive på et tastatur, hvor præcis synkronisering af hænderne er nødvendig.

HJernebjælken fremmer også sensorisk integration: visuel information fra hvert synsfelt deles mellem hjernehalvdelene og skaber en samlet opfattelse af det visuelle rum, mens føleinformation fra begge hænder kombineres, så genstande kan genkendes og håndteres effektivt.

Ud over sensoriske og motoriske funktioner bidrager corpus callosum til højere kognitive processer. Den forbinder sprogområder, der er involveret i taleproduktion og -forståelse, med områder, der er vigtige for prosodi og forståelse af sammenhænge. Den understøtter også problemløsning, abstrakt tænkning, social tænkning og følelsesmæssig bearbejdning ved at integrere de komplementære analysetilgange og helhedsforståelser, der typisk findes i hver hemisfære. Derudover øger corpus callosum behandlingshastigheden, så information fra forskellige hjerneområder kan kombineres effektivt.

En delmængde af neuroner i hjernebarken sender deres axoner tværs over midtlinjen gennem corpus callosum for at danne synaptiske forbindelser med den modsatte hemisfære. Denne proces begynder omkring 8–10 graviditetsuger og ledes af specialiserede gliaceller og molekylære signaler kaldet Netrin og Slit/Robo. Antallet af forbindelser gennem corpus callosum øges gradvist frem til fødslen.

Efter fødslen bliver axoner, der ikke opnår tilstrækkelig aktivitet eller stabile forbindelser, fjernet gennem forfinelse (pruning), hvilket former effektive kredsløb mellem hjernehalvdelene. Samtidig bliver mange af de overlevende axoner myeliniseret af oligodendrocytter, hvilket i høj grad øger ledningshastigheden af aktionspotentialer. Myelinisering og yderligere forfinelse fortsætter gennem barndom og ungdom, hvilket understøtter modningen af kommunikationen mellem hjernens to hemisfærer.

Misdannelser af hjernebjælken forekommer hos cirka 1 ud af 4.000 nyfødte. Årsagerne kan være miljømæssige – såsom eksponering for alkohol eller narkotika (fx kokain) i fosterstadiet, virusinfektioner, diabetes hos moderen eller ernæringsmæssige mangler. Årsager kan også være genetiske, herunder kromosomafvigelser, fx trisomi, og mutationer i enkeltgener.

Misdannelserne i hjernebjælken kan omfatte:

• delvis eller fuldstændig manglende udvikling af strukturen (agenese)
• udtynding (hypoplasi)
• fejl i retning eller unormal form (dysgenese)

Delvis eller fuldstændig agenese kan give meget varierende følger. Fraværet eller den mangelfulde udvikling af denne forbindelsesvej nedsætter og forsinker kommunikationen mellem hemisfærerne, hvilket ofte giver problemer med opgaver, der kræver koordination mellem begge sider af hjernen. Kognitive vanskeligheder kan omfatte nedsat hastighed af informationsbehandling, problemer med problemløsning og abstrakt tænkning samt udfordringer med komplekst sprog, fx forståelse af humor eller billedsprog.

Social kognition kan også være påvirket, så det bliver vanskeligere at tolke følelser og tilpasse sig sociale sammenhænge. Motorisk og sensorisk integration kan være ændret, og i nogle tilfælde – især når agenese indgår i mere omfattende hjernemisdannelser eller genetiske syndromer – kan der forekomme kramper og epilepsi. Sværhedsgraden varierer fra næsten normal funktion med subtile vanskeligheder til betydelig intellektuel og motorisk funktionsnedsættelse ved komplekse misdannelser.

Moderne billedteknikker, såsom diffusionstensorafbildning (DTI), også kaldet traktografi, der er en speciel form for MR-scanning, anvendes i vid udstrækning til at undersøge corpus callosums funktion og forbindelser både hos raske og ved sygdom.

• split-brain
• split-brain-patient
• epilepsi
• oligodendrocytter