Arcus aortae er det samme som aortabuen, det vil sige hovedpulsårens bueformede forløb fra hjertets venstre hovedkammer (venstre ventrikel) til dens vertikale nedadgående del gennem brysthulen (aorta descendens, pars thoracica). Aortabuen har karafgange til hovedet, halsen og overekstremiteterne. Den omslynges af nervus laryngeus recurrens på venstre side. Normalt regnes aortas første opadgående forløb (aorta ascendens) og aortabuen som en enhed.

Faktaboks

Etymologi
Af latin arcus 'bue'.
Også kendt som

aortabuen

Forløb

Den 2–3 centimeter brede hovedpulsåre begynder sit forløb i højde med 2. og 3. ribben (costa), bag venstre kant af brystbenet (sternum). Her ligger aorta et par centimeter inden for hjerteposen (pericard) og udspringer fra den kegleformede bindevævsring (conus arteriosus), som omgiver aortaklappen (valva aortae). I dette område er aorta udvidet (bulbus aortae), og herfra afgår også hjertets kranspulsårer (arteriae coronariae).

Den første del af aortabuen er opadgående, og man betegner normalt dette 5 centimeter lange stykke som aorta ascendens. Den egentlige aortabue er derfor stykket mellem dette og den lige, nedadgående del (aorta descendens). Overgangen mellem disse afsnit er dog flydende. Aortabuen lægger sig rundt om luftrøret (trachea), lige over afgangen til venstre hovedbronkus, fra højre fortil mod venstre bagtil. Den krydser spiserøret (oesophagus) og går bag dette over i den vertikalt nedadgående del. I dette overgangsområde er der en indsnævring (isthmus aortae), som markerer en rest (ligamentum arteriosum) efter den embryonale forbindelse mellem det store og det lille kredsløb (ductus arteriosus). Stedet regnes af mange for overgangen til aorta descendens.

I den nedre del af aortabuens væg findes samlinger af parasympatiske ganglier (glomus aorticum) med forbindelser til nervus vagus (X). De fungerer som kemoreceptorer og reagerer på ændringer i de arterielle blodgassers sammensætning.

Anatomisk nøgleinformation

  • Proksimal forbindelse: conus arteriosus i venstre hovedkammer
  • Distal forbindelse: aorta descendens
  • Afgående blodkar (efter blodstrømmens retning):
  1. arteriae coronariae til hjertets muskulatur og bindevæv,
  2. truncus brachiocephalicus til delingsstedet for armens og halsens højre side (arteria subclavia dextra, arteria carotis communis dextra),
  3. arteria carotis communis sinistra til halsens venstre side,
  4. arteria subclavia sinistra til venstre sides skulder og overekstremitet.

Klinik

Udvidelsen i aorta ascendens kan være et område, hvor aneurismer kan opstå, ofte på grundlag af arteriosklerose eller medfødte bindevævsdefekter, for eksempel Marfan-syndrom. I isthmus-området kan aortaruptur eller aortastenose (isthmusstenose) opstå.

Aorta-dissektion er en tilstand, hvor der opstår en brist i arterievæggens inderste lag, og blod kan løbe ind mellem lagene. Herved kan der opstå afklemning af forgreninger eller aorta med svære komplikationer til følge; akut operation er ofte påkrævet. Man skelner mellem type A eller B afhængig af, om udspringet er i aorta ascendens/arcus eller i aorta descendens efter afgangen af venstre aorta subclavia.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig