Brystkassen set forfra og bagfra.

/Created with BioRender.com.

Brystkassen er den øverste del af kroppens skelet. Den består af brystbenet foran, ribbenene på siderne og brysthvirvlerne bagtil. Brystkassen fungerer som et beskyttende bur omkring brysthulen (cavitas thoracis), hvor hjertet og lungerne er placeret.

Faktaboks

Også kendt som
thorax

Brysthulen indeholder vigtige organer, og smerter i brystkassen kan stamme fra disse organer eller fra muskulaturen, der skaber bindeled mellem brystkassens knoglestrukturer. Brystkassen er åben øverst (lille bryståbning) og nederst (store bryståbning), hvor den grænser op til bugen.

Skelet

Brystbenet

Brystbenet (sternum), som er markeret med rødt, danner den forreste del af brystkassen.

/Created with BioRender.com.

Brystbenet, også kaldet sternum, er en kort og flad knogle, hvis form kan minde om en dolk. Den øverste del kaldes manubrium sterni ('håndtaget'), mens den midterste del betegnes corpus sterni ('kroppen'). Den nederste spids består af brusk og kaldes processus xiphoideus. De tre dele er forbundet med uægte led, som forbenes i 50–70-årsalderen. Det nederste brusk kan ligeledes blive til knogle.

Brystbenet består næsten udelukkende af svampet knoglesubstans (substantia spongiosa). Ved blod- og knoglemarvssygdomme foretages der knoglemarvspunktur for at undersøge knoglemarven. Brystbenet er forbundet til ribbensbrusken med ægte led, kun det øverste ribbenspar har et relativt stift, uægte led (synkondrose).

Ribbenene

Ribbenene (costae) er buede, smalle og affladede knogler. Der er i alt 12 par, både hos mænd og kvinder. Hvert ribben inddeles i et hoved (caput), en hals (collum) og et ribbenslegeme (corpus). Hovedet og halsen er bagtil forbundet med brysthvirvlerne. Foran er ribbenene forlænget ved hjælp af brusk og vender alle lidt nedad. De syv øverste øges i længde oppefra og ned. De er direkte forbundet med brystbenet og kaldes "ægte" ribben (costae verae). Det ottende, niende og tiende ribben hænger sammen i en fælles bruskforbindelse med det syvende ribben og danner ribbensbuen (arcus costalis). De to nederste ribben er kun fæstnet til rygraden bagtil, og kaldes "falske" eller "uægte" ribben (costae spuriae).

Der er flere muskler, der fæstner til ribbenene, herunder den lange rygstrækkermuskel (musculus erector spinae). På indersiden af de ti øverste ribben går der gerne en konkav fure, hvor der løber nerver og blodårer. Åbningen mellem ribbenene kaldes interkostalrummet. Det er lukket af to muskellag, et ydre og et indre, samt bindevævshinder foran og bagved. Det ydre muskellag bidrager til indåndingen, og det indre bidrager til udåndingen.

Hos omkring fem procent af alle mennesker findes der et rudimentært ekstra ribbenspar (halsribben), som er fæstet til den nederste halshvirvel.

Brysthvirvlerne

Brysthvirvlerne (vertebrae thoracales) består af 12 ryghvirvler, som svarer til antallet af ribben. Brysthvirvlerne betegnes T1 til T12. De har skråt bagudvendte tværtappe med ledflader for ribbensbevægelsen, hvorved brysthulen udvides i både bredde og dybde, når ribbenene bevæger sig under indånding. Små, stejle ledflader (facetled) tillader en vis grad af bevægelse mellem brysthvirvlerne i alle retninger.

Brystkassens åbninger

Af .
Licens: CC BY 2.5

Brystkassens øvre åbning (apertura thoracis superior) er begrænset bagud af første brysthvirvel, på siderne af første ribben og foran af manubrium sterni. Gennem denne åbning passerer luftrøret, spiserøret samt blodkar og nerver. Toppen af lungerne og lungehinderne skyder sig op gennem åbningen.

Den nedre åbning (apertura thoracis inferior) er begrænset af den 12. brysthvirvel, nederste ribbenspar, ribbensbuen og den nederste del af sternum (processus xiphoideus). Den nedre åbning dækkes af mellemgulvet, der hæver sig som en kuppel ind i brystkassen. Gennem mellemgulvet passerer spiserøret, nerver og blodkar til organerne i bughulen.

Brysthulens organer

Brysthulen opdeles af brystskillevæggen, også kaldet mediastinum, i en højre og venstre pleurahule, hvor lungerne befinder sig. I brysthulen findes hjertet, luftrøret, spiserøret samt et stort antal blodkar og nerver.

En af de vigtigste nerver her er den tiende hjernenerve, nervus vagus. Denne er en del af det parasympatiske nervesystem og forsyner organerne i bryst- og bughulen med nerver. En anden vigtig nerve er nervus phrenicus, som forsyner til mellemgulvet.

Det store lymfekar ductus thoracicus passerer ligeledes gennem mediastinum. Det kommer fra bughulen og munder ud i de store vener over hjertet.

Bag brystbenet ligger brislen (thymus), som har betydning for udviklingen af kroppens immunforsvar. I den bagerste del af brysthulen, langs hver side af rygraden, løber den sympatiske grænsestreng, som er mellemstation for de sympatiske nervefibre fra rygmarven til brysthulens organer.

Brysthulens organer.

Brystkassen og vejrtrækning

Brystkassen er en relativ stiv struktur, der samtidig tillader at ribbenene kan hæves og sænkes, hvilket danner et pumpeværk for vejrtrækningen. Vejrtrækningen styres af åndedrætsmusklerne. Disse findes dels mellem de bevægelige ribben, den faste halshvirvelsøjle og skulderskelettet samt dels i bunden af brysthulen. Vigtige indåndingsmuskler er den lille brystmuskel (musculus pectoralis minor) og scalenermusklerne (musculi scaleni). Derudover danner det kuppelformede mellemgulv et undertryk i brysthulen, når musklen strammes og bliver fladere.

Musklerne mellem ribbenene (musculi intercostales) ligger i to lag: et lag på ydersiden (musculus intercostalis externus) og et på indersiden (musculus intercostalis internus). Det ydre lag strækker sig på forsiden frem til enden af ribbenene, så området mellem ribbensbrusken i stedet dækkes af stramt bindevæv. Det indre muskellag når frem til brystbenet, men går kun til ribbensvinklen på bagsiden, hvorefter mellemrummene også her dækkes af stramt bindevæv. Det vil sige, at forreste og bagerste del af rummene mellem ribbenene dækkes af et lag muskulatur og et lag bindevæv, mens siderne dækkes af et dobbelt muskellag.

Lungerne ligger frit inde i brysthulen, på nær der hvor de fæstnes ved lungeroden (hilus pulmonis). Lungeoverfladen er beklædt med en tynd, gennemsigtig hinde (pleura visceralis). Den går helt ind til lungeroden og breder sig derfra ud over indersiden af brystkassens væg (pleura parietalis). På den måde bliver lungerne omgivet af en dobbelt sammenhængende hinde. Mellem de to hinder er der et tyndt væskelag, hvilket gør, at lungerne kan glide friktionsfrit mod hinanden, når lungerne og brystkassen bevæges. De tillader imidlertid kun forskydninger op og ned eller sidelæns. Kohæsion gør, at de ikke lader sig adskille.

Lungehinderne bidrager dermed til at opretholde et svagt undertryk i brysthulen i forhold til atmosfæretrykket. Således kan de elastiske lunger følge med, udvide sig og altid fylde hele rummet, uanset brystkassens bevægelser og volumen.

Sygdom og skade i brystkassen

Ved skade på brystkassen kan der opstå ribbensbrud. Brystkassen kan også blive penetreret af skarpe genstande, som kan stikke hul på lungehinden og give punkteret lunge (pneumothorax).

Tragtbryst er en misdannelse, hvor brystbenet ligger dybere end normalt, så afstanden mellem dette og rygraden bliver mindre. Det modsatte kaldes fuglebryst, hvor brystbenet er mere fremtrædende end normalt.

Deformiteter af rygraden, fx skoliose, vil kunne ses på brystkassen som en asymmetri. I ældre tid var det almindeligt, at se ribbenene fortykkede mod brusken eller andre deformiteter som et udtryk for alvorlig D-vitaminmangel, som man bl.a. så ved engelsk syge eller rakitis. Ved fremskreden KOL kan patienter udvikle såkaldt "tøndeformet bryst".

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig