arteria carotis interna

På halsen afgiver arteria carotis interna ingen grene, men danner en udvidelse (sinus caroticus) ved delingsstedet, med baroreceptorer i karvæggen. Arterien træder ind i midterste kraniefossa (fossa cranialis media) via tindingebenets canalis caroticus. I denne benkanal, ofte betegnet som arteriens pars petrosa, er åren omgivet af væske, der opfanger udvidelserne, som pulseringen giver, og som muligvis også virker dæmpende på karlyden for det nærliggende høreorgan.

Ved udgangen af kanalen går arterien skråt medialt-horisontalt fremad, gennemborer dura mater og går ind i sinus cavernosus, arteriens pars cavernosa, hvor den danner en konveks bue. Her afgiver den mindre grene (rami) til hjernehinderne og hypofysen, lige bag canalis opticus, på hver side af synsnervekrydsningen, chiasma opticum. I arteriens pars cerebralis vender den bagud og deler sig i to endearterier: arteria cerebri anterior og den kraftige arteria cerebri media.

Umiddelbart før denne deling anastomoserer arterien med arteria basilaris gennem arteria communicans posterior, og danner på den måde et ringformet system af arterielle karforbindelser (circulus arteriosus cerebri Willisi) rundt om hypofysestilken (infundibulum) og synsnervekrydsningen. Desuden danner arteria carotis interna flere kollaterale forbindelser med grene fra arteria carotis externa.

• Proksimal forbindelse: arteria carotis communis
• Distale forbindelser: arteria cerebri anterior, arteria cerebri media

Vigtige forgreninger:

1. arteria hypophysialis inferior & superior til infundibulum og hypofysen,
2. arteria ophtalmica som går under nervus opticus gennem canalis opticus til øjenhulen (orbita), hvor den forgrener sig til tårekirtlerne, de ydre øjenmuskler og nethinden (retina),
3. arteria communicans posterior som danner en 10-15 millimeter lang anastomose med arteria cerebri posterior (og arteria basilaris) med grene til thalamus og hypothalamus,
4. arteria choroidea anterior til sideventriklernes og tredje ventrikels plexus chorioideus samt capsula interna og dele af basalganglierne. Arterien kan nogle gange udgå fra arteria carotis interna.

Arteria carotis interna er ofte sæde for aterosklerose. Flertallet af personer over 65 år vil have påviselig plakdannelse i arterien, som kan visualiseres på en scanning. Forsnævring, carotis stenose, er en hyppig årsag til blodprop i hjernen, hvor emboli fra stenosen bevæger sig med blodstrømmen. Det skal behandles medicinsk under alle omstændigheder og måske kirurgisk afhængig af sværhedsgrad og symptomer.

• hjernen
• arterier
• blodårerne
• carotis stenose
• aterosklerose