Arteria cerebri posterior er et større blodkar, som forsyner de bageste dele af hjernens underside med laterale og dorsale grene til thalamus, hjerneventriklerne og midthjernen (mesencephalon). Arteria cerebri posterior udgår fra arteria basilaris, og den betragtes funktionelt som arteria basilaris' endearterie.

Faktaboks

Etymologi

Af latin cerebrum 'hjernen'.

Også kendt som

det bagerste kredsløb

Arteria cerebri posteriors forløb

Arteria cerebri posterior danner tidligt i sit forløb anastomose (arteria communicans posterior) med arteria cerebri media (fra arteria carotis interna), som dermed sørger for, at blodtrykket opretholdes i alle dele af hjernen. Arterien bøjer sig derefter bagud omkring hjernestammen og afgiver grene til den basale occipitale overflade, til tindingelappens basale flade, til hippocampus og til de bageste dele af hypothalamus.

Anatomisk nøgleinformation

Opdeling af arteria cerebri posterior

Arteria cerebri posterior deles gerne op i tre afsnit – et før og efter anastomosen og et terminalt afsnit:

  1. pars precommunicalis med grene (rami) til forreste del af thalamus, til sidevæggen på tredje ventrikel og til globus pallidus,
  2. pars postcommunicalis med grene til hjernestammen, bageste del af thalamus, corpus pineale, mesencephalon, taget på tredje ventrikel og sideventriklernes plexus chorioideus,
  3. pars terminalis som deler sig i to grene (arteria occipitalis lateralis og medialis) til henholdsvis tindingelappen og baghovedlappens barkområder samt corpus callosum.

Ved tillukning af en større hjernearterie kan der opstå alvorlige skader på vævet med symptomer, som afhænger af præcist hvilken del af hjernen, der påvirkes. Se apopleksi, blodprop i hjernen og hjerneblødning.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig