Bøf stroganoff efter opskrift fra Det store danske Madleksikon.
Bøf stroganoff
Licens: CC BY SA 3.0

Bøf stroganoff er en madret fra zarens Rusland, men med rødder i det franske køkken.

Faktaboks

Etymologi
Retten er opkaldt efter den russiske slægt Stroganov. Den første trykte og kendte udgave af Bøf Stroganoff stammer fra Elena Molokhovets' kogebog Podarok molodym khozjajkam ('en gave til unge husmødre'; en udgave fra 1871). Retten kan muligvis specifikt henføres til statsmanden Pavel Stroganov (på fransk Paul Stroganoff, 1774-1814), der var født i Paris og knyttet til zarfamilien.

Retten kombinerer tynde skiver af let stuvet oksefilet, mørbrad eller tyksteg glaseret med en sauce bestående af bouillon/hvidvin, syrnet fløde (creme fraiche) og tomatpuré krydret med (rosen-)paprika. Der tilsættes løg sauteret i ristet bacon (eller røget spæk) og smørsauterede champignon. Saucen tilsmages med fløde og dijonsennep, og retten serveres typisk med pilafris eller kartoffelmos. I Danmark bruges ofte okseklump i stedet for de dyrere kødudskæringer, men det er ikke det oprindelige. Okseklump skal have længere tilberedningstid for at blive mør, og retten kommer da til at minde om husmandskost.

Historien om Bøf Stroganoff

Bøf stroganoff tilskrives traditionelt et medlem af den velhavende russiske Stroganov-familie, som under Peter den store blev adlet. Den franske kok Charles Brière arbejdede for den adelige Stroganov-familie, og han brugte Stroganoff-navnet, da han i 1891 indsendte en opskrift på Bœuf Stroganoff til en konkurrence i det franske madmagasin L'Art culinaire. Russiske navne på -ov blev på fransk og andre vesteuropæiske sprog dengang gengivet -off.

Der er mere usikkert, om det er et bestemt medlem af den adelige Stroganov-familie, der er blevet hædret med rettens navn; men generalen og diplomaten Pavel Alexandrovitj Stroganov (1774–1817) skulle under et besøg i Frankrig være blevet fejret med en variation af retten, som blev lavet med en sauce af dijonsennep i stedet for creme fraiche. En anden historie fortæller, at grev Grigorij Stroganov (1770-1857) havde forfærdelige tænder, og at hans franske kok derfor skar oksekødet ud i mindre og mere mundrette stykker, før han blandede dem med en fyldig flødesauce, så retten lettere kunne glide ned.

Den første trykte og kendte udgave af retten er i en russisk kogebog fra 1871 med opskrifter samlet af tysk-balteren Elena Molokhovets (født Helene Burmann). Retten er i bund og grund den klassiske franske fricassée de boeuf med tilsætning af de klassiske russiske ingredienser: løg og creme fraiche i stedet for dijonsennep. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår Charles Brière startede med at arbejde for Stroganoff-familien, og om han dermed er ophav til retten i denne russiske kogebog; men det er meget sandsynligt, at retten kan stamme helt tilbage fra starten af 1800-tallet.

Bøf Stroganoff fik sin moderne form i en kogebog fra 1912 af Pelagia Alexandrova-Ignatijeva, Praktisk vejledning om det grundlæggende i kulinarisk kunst. Hun opgraderede rettens smag og tekstur ved tilsætning af svampe, løg og tomatsauce. Hun indførte også skikken med at servere Bøf Stroganoff med kartoffelstrå (tændstiktynde pommes frites, pommes paille), som er forblevet den russiske norm.

Herefter blev retten hurtigt en fast bestanddel af menuerne på førrevolutionære russiske restauranter. Da bolsjevikkerne tog magten i 1917, kom retten med russiske flygtninge til Shanghai i Kina og til Paris og andre europæiske hovedstæder.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig