befrugtning hos mennesket

Mandens sæd, der tømmes i skeden under samlejet, består af to til fem milliliter sædvæske, der kommer fra sædblæren og blærehalskirtlen og 300 til 400 millioner sædceller. Væsken indeholder forskellige sukkerarter, der tjener som næring for sædcellerne. De kan holde sig i live og være befrugtningsdygtige i op til fem døgn. De er forsynede med hale og svømmer op gennem livmodermunden og livmoderen mod æglederene, men den væsentlige del af transporten sker alligevel ved hjælp af sammentrækninger af den glatte muskulatur i kvindens kønsorganer. Hvis de møder et æg, sker det som regel i den øverste tredjedel af æglederen. De få sædceller som når så langt, har tilbagelagt en distance på 15 til 25 centimeter.

Ægløsningen hos kvinden finder almindeligvis sted midt i menstruationsperioden, ca. 14 dage før næste menstruation. Det modne æg fanges op fra æggestokken af æglederen og transporteres mod livmoderen af muskelbevægelser i æglederen og af slimhindens fimrehår. Det kan kun befrugtes i ca. 24 timer.

Der ser ikke ud til at være nogen kemisk tiltrækning mellem ægget og sædcellerne. Sædceller kan svømme tæt forbi et æg uden at reagere. Men hvis en sædcelle støder på et æg, borer den sig gennem cellelaget, der omgiver ægget, antageligt ved hjælp af enzymer, der er knyttet til sædcellens overflade. Sædcellen fortsætter ind gennem ægcellens membran (zona pellucida), men lader halen være igen udenfor. Så snart sædcellen er kommet ind, gennemgår membranen en forandring, sådan at den bliver ugennemtrængelig for andre sædceller. Derefter forenes kernerne i ægcellen og sædcellen.

Hver af dem har kun den halvdel (23) af menneskets normale kromosomtal, men ved foreningen opstår en zygote, et befrugtet æg med 46 kromosomer og et sæt arveanlæg fra hver af forældrene.

Under den videre transport mod livmoderen begynder det befrugtede æg at dele sig. Delingen foregår inden for membranen, sådan at ægget ikke bliver større, det kommer kun til at bestå af flere celler. Allerede efter tre døgn er den ene celle blevet til 16, og den lille celleklump kaldes en morula.

Når ægget kommer til livmoderen en uge efter befrugtningen, er morulaen blevet til en blastocyst, en hul kugle med en cellemasse i den ene siden. Denne cellemasse, kimskiven, udvikler sig til det egentlige foster, efter at blastocysten, der er knapt en halv millimeter stor, har lejret sig ind i livmoderens tykke slimhinde. Celleblærens yderste lag bliver til fosterhinderne.

Et æg skal befrugtes af en sædcelle indenfor ca. 24 timer, efter at kvinden har ægløsning. Befrugtningen sker i den yderste del af æggelederen. Det befrugtede æg begynder at dele sig, mens det bevæger sig gennem æggelederen mod livmoderen. Efter ca. 5 dage når det befrugtede æg (embryonet) til livmoderen. På det tidspunkt har det delt sig til omkring 120 celler og nået blastocyststadiet, som er det stadie, hvor det kan sætte sig fast i livmoderen.

Når blastocysten ankommer til livmoderen har det ca. 48 timer til at implantere. Lykkes det ikke at etablere en implantation indenfor denne periode, afstødes slimhinden fra livmoderen og kvinden får en menstruation.

• ægcelle
• sædcelle
• samleje
• assisteret befrugtning