bipolar lidelse

Det typiske symptomer under depressive perioder er, at evnen til at reagere følelsesmæssigt, for eksempel med glæde, er svækket. Interessen for aktiviteter, der tidligere gav glæde, vil også ofte være reduceret, fx en hobby, børnene, kæresten osv. I de depressive perioder forekommer traditionel tristhed ikke særligt ofte.

Personen, der er ramt, har et pessimistisk syn på fortid og fremtid, urimelige selvbebrejdelser samt skyldfølelse. Hos nogle kan disse antagelser udvikle sig til vrangforestillinger, fx om økonomisk ruin, eller at man er skyld i andres sygdom eller problemer. Håbløshed og selvmordstanker forekommer også hyppigt. Appetitten er ofte reduceret, og markant vægttab er ikke sjældent. Personen mangler energi, kan virke ubeslutsom og initiativløs. Ofte har de også vanskeligheder med koncentrationen og hukommelsen.

Der er ofte en såkaldt døgnvariation i stemningslejet. Personen, der er ramt, vil føle sig mere oplagt og mindre deprimeret om aftenen end om morgenen.

I perioder med mani og hypomani er stemningslejet hævet på en måde, der ikke harmonerer med personens normale måde at være på.

Mange personer kan i maniske og hypomane perioder være meget kreative, og med øget energi kan de få udført meget, men der er altid en risiko for, at vedkommende kan glide over i en ukritisk tilstand, og dermed uproduktiv og endda negativ aktivitet. Derved kan de komme til at skade sig selv socialt.

I sin mest udtalte form er stemningslejet ved bipolar lidelse type 1 (mani) ukontrollerbart hævet og ledsaget af betydeligt øget energi. Dette vises gennem øget aktivitet og taleflom samt reduceret søvnbehov. Personer i en manisk fase vil virke opstemt og have øget selvfølelse, men også en impulsivitet, der kan give dem problemer. De kan også have øget appetit og seksuallyst. Irritabilitet kan være et fremtrædende symptom, især hvis en aktivitet, de er i gang med, bliver forsøgt stoppet.

I den maniske fase er personen i meget godt humør og glad og lykkelig. Det øgede aktivitetsniveau kombineret med lille forståelse for sygdommen kan have negative konsekvenser for personen. Dette kan vise sig ved, at de bruger penge, de ikke har, investerer i store projekter, ubetænksomme erotiske eventyr samt uforsigtig og farlig adfærd i trafikken. Personer i en manisk fase har også ofte problemer med at holde sig til ét tema, hvilket kaldes idéflugt. Dette gør, at det kan være svært at følge med i en samtale med vedkommende, da temaerne kan skifte hurtigt.

Ved bipolar lidelse type 2 (hypomani) er symptomerne noget mindre markante. For udenforstående, der ikke kender personens sædvanlige adfærdsmønster, kan symptomerne fejlagtigt opfattes som udtryk for usædvanlig vitalitet og energi. Personen selv har som regel ingen indsigt i, at stemningslejet er sygeligt hævet.

De mest anvendte lægemidler for bipolare lidelser er grundstoffet litium og forskellige antiepileptika, der virker stemningsstabiliserende. Ved akutte manier kan forskellige antipsykotika anvendes.

Depressive episoder behandles i første omgang helst med stemningsstabiliserende medicin i form af litium. Nogle gange kan det være nødvendigt at kombinere litium med et lægemiddel mod depression. Lægemidler mod depression alene har vist sig nogle gange at kunne udløse en manisk eller hypoman episode.

Samtaleterapi vil først og fremmest fokusere på at formidle mest mulig viden om sygdommen (psykoedukation) samt lægge vægt på en regelmæssig livsførelse. Gennem samtaleterapi forsøges der at finde eventuelle udløsende årsager til de forskellige episoder, så de kan undgås i fremtiden. Videre fokuseres der på, hvordan personen bedst muligt kan mestre de symptomer, der opstår, hvilket kan bidrage til at forebygge nye episoder.

Familiearbejde er en vigtig del af behandlingen. Mange personer med en bipolar lidelse er afhængige af deres familie, når de er blevet syge. Familien har også meget, de kan bidrage med, da de kender godt til den ramte person og kan bidrage til et bedst muligt behandlingsforløb. Ved familiearbejde vil der også blive givet støtte og råd om, hvordan familiemedlemmer bedst kan varetage både sig selv og den, der er ramt.