choriokarcinom

Choiriokarcinomer udviklet fra moderkagen under graviditet kan sprede sig (metastasere) flere måneder efter graviditet med mola, og sjældnere efter en tilsyneladende normal graviditet eller abort. Selvom graviditetsrelaterede choriokarcinomer er sjældne og der kun er få tilfælde per år i Danmark, er det vigtigt at overveje dem ved spredning fra ukendt primærsvulst hos kvinder i fertil alder, idet behandlingsmulighederne er bedre end ved andre ukendte primære tumorer.

Choriokarcinomer producerer humant choriogonadotropin (hCG), som er hormon, der normalt produceres i moderkagen. Hormonet kan påvises ved en blodprøve og er vigtig for diagnostik og for at følge behandling ved choriokarcinom, uanset udgangspunktet for svulsten.

Choriokarcinomer efter graviditet var den første kræftform, der kunne helbredes ved kemoterapi (med methotrexat i 1956). Også choriokarcinomelementer fra testikelkræft og i mindre grad fra æggestokkræft eller germinalcellesvulster uden for kønskirtlerne (ekstragonadalt) reagerer godt på moderne kemoterapi. Den primære behandling af choriokarcinom efter graviditet er kemoterapi. Primærsvulsten fjernes kirurgisk ved choriokarcinom i testikel eller æggestok og afhængig af spredning eller risiko herfor suppleres med kemoterapi. Kirurgi er supplement til kemoterapi også ved primærsvulster uden for kønskirtlerne og ved spredning.

Mere end 80 procent af kvinder med graviditetsrelateret choriokarcinom helbredes, også i tilfælde med spredning til andre organer. Resultaterne er noget dårligere ved spredning til leveren eller hjernen, men også i disse tilfælde helbredes omkring halvdelen.

Prognosen ved choriokarcinom fra testikelkræft er lige så god. Choriokarcinom i en æggestok har en lidt dårligere prognose ligesom de sjældne choriokarcinomer uden for kønskirtlerne, men begge typer reagerer ofte godt på kemoterapi.

• graviditet
• mola
• germinalcellesvulst