eksudat (betændelse)

Eksudat kan forekomme overalt i kroppen, men det kan få alvorlige følger, hvis det opstår i pleurahulen, hvor det kan vanskeliggøre vejrtrækningen, eller i hjertesækken (perikardiet), hvor det kan vanskeliggøre hjertets aktivitet.

Der skelnes mellem

• serøst eksudat, som hovedsageligt er blodserum
• fibrinøst eksudat, som hovedsageligt er fibrinogen, der aktiveres til fibrin
• hæmoragisk eksudat, som er serum, som også indeholder røde blodceller

Den udsivede væske kan også indeholde store mængder hvide blodceller (pus) og kaldes da purulent eksudat.

Ved en betændelse udvider kapillærerne sig, og der kommer spalter mellem cellerne, der beklæder blodårernes inderside (endotel). Blodgennemstrømningen øges på stedet, men på grund af spalterne mellem cellerne, lækkes der væske fra blodårerne ud i det omgivende væv eller område. Det er denne væske, der kaldes eksudat. Eksudatets sammensætning afhænger af, hvilken type betændelsesproces, det drejer sig om, og relaterer sig delvist til grad af udvidelse og derved størrelse på spalterne mellem cellerne i karvæggen.

Eksudat i brysthulen (pleuraeksudat) vil på grund af tyngdekraften fordele sig nedover til de laveste områder, der ligger mod rygsiden. Pleuraeksudat giver lyddæmpning, når man banker over lungen (perkussion). Eksudat kan også ses ved røntgenundersøgelse. Man kan udtømme eksudatet ved at stikke en hul nål gennem brystvæggen mellem to ribben. Eventuelt kan det undersøges nærmere visuelt eller med forskellige laboratorieanalyser.

• pleuravæske
• pleurapunktur
• ascites