blodserum

Blodserum har normalt en klar, gul farve. Ved stort fedtindhold vil det blive hvidligt. Blodserum indeholder cirka 90 % vand. Resten er salte (elektrolytter), proteiner, glukose og lipider.

Analyser af blodvæsken anvendes hyppigt til at afdække sygdomme, og man kan enten bruge serum eller plasma. Hvis blodet centrifugeres efter, at det er koaguleret, får man adgang til serummet. Ved plasma-analyser er prøveglasset tilsat stoffer, der forhindrer, at blodet koagulerer, hvoraf EDTA og citrat er de mest anvendte. Efter centrifugering vil væskefasen (plasmaet) også indeholde koagulationsfaktorerne.

For de fleste analyser spiller det ingen væsentlig rolle, om man vælger plasma eller serum. Plasma-analyser går hurtigere, da blodprøven kan centrifugeres direkte, uden at vente til blodet er koaguleret. Referenceområderne kan variere afhængigt af, om prøven er udført i serum eller plasma.

Bogstavet P angiver at prøven er analyseret i plasma, mens S angiver, at prøven er udført i serum, eksempelvis skrives P-Kalium og S-Kalium.

Serologi betyder læren om serum, men begrebet bruges hovedsageligt til at angive, at man undersøger blodserum for antistoffer.

Begrebet serotype anvendes primært i immunologien, og kommer af, at man bruger antistoffer fra serum (antiserum) for at påvise antigener, eksempelvis på overfladen af mikroorganismer. Hvis det samme antigen binder sig til flere mikrober, siger man, at mikroberne tilhører samme serotype.

Antiserum betegner serum, der indeholder antistoffer mod et givet antigen.

Før det første antibiotikum, penicillin, blev opdaget i 1920'erne, var det almindeligt at bruge serum fra nyligt inficerede personer til at behandle infektioner. Sådant serum kaldes rekonvalescentserum. Det indeholder antistoffer, der kan bidrage til bekæmpelsen af både bakterielle og virale infektioner.

Brugen af rekonvalescentserum fik en renæssance under den tidlige fase af coronapandemien. Serum var da let tilgængeligt fra personer med overstået COVID-19-infektion, og blev særligt taget i brug, inden der blev udviklet effektive antivirale lægemidler og vacciner.

Renset serum fra heste immuniseret med celler fra menneskets brissel (thymus), bruges i behandlingen af blodsygdommen aplastisk anæmi. Dette antiserum blev udviklet i 1970'erne og kaldes anti-thymocytglobulin (ATG). Det angriber immunforsvarets T-celler og var en af de første etablerede immunterapier.

• blodet
• blodplasma
• koagulationsfaktorer