Enoftalmus er en tilstand, hvor et øje ligger unormalt dybt i øjenhulen. Dette kan skyldes medfødt underudvikling af øjet, eller at øjet er skrumpet som følge af langvarig alvorlig øjensygdom eller skade.
Mere almindeligt er det, at et ellers normalt øje er sunket indad på grund af brud i øjenhulens væg. Enoftalmus kan også ses ved kraftigt vægttab eller aldersbetinget svind af fedtvævet i øjenhulen, men er da til stede på begge sider.
Det modsatte af enoftalmus er eksoftalmus. Det vil sige, at et eller begge øjne står unormalt langt fremme i øjenhulen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.