Genetisk disposition er en nedarvet tilbøjelighed til at udvikle en bestemt sygdom. Begrebet anvendes også om arvelig disposition for egenskaber, fx tendens til solskoldning og overvægt.

Brystkræft som eksempel

En person kan være disponeret til at udvikle brystkræft, hvis vedkommende er bærer af bestemte genvarianter i et brystkræftgen. En sådan disposition viser sig typisk ved, at sygdommen opstår tidligt i livet og kan være alvorligere end brystkræft, der opstår uden genetisk disposition. For brystkræft-eksemplet betyder det, at personen har en op til 80 % livstidsrisiko (se penetrans) for at udvikle kræft. Typisk iværksættes et regelmæssigt kontrolforløb, og der kan være tale om at vurdere nødvendigheden af forebyggende kirurgiske indgreb med bortoperation af brysterne. Fjernelse af brysterne reducerer personens risiko til den gennemsnitlige brystkræftrisiko i den relevante befolkning (risikoen reduceres ikke til nul). Lignende forhold gælder for andre kræftformer som fx tyktarmskræft.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig