Glaubersalt er et vandholdigt natriumsulfat med krystalvand Na2(SO4)∙10H2O. Som mineral kendes glaubersalt som mirabilit, der er et glasagtigt, farveløst til hvidt monoklint mineral. Hårdheden er 1,5, og massefylden 1,5 g/cm3.

Faktaboks

Etymologi

Glaubersalt er opkaldt efter J.R. Glauber, der som den første fremstillede denne kemiske forbindelse i 1600-tallet.

Glaubersalt dannes ved inddampning af havvand fra en natriumsulfatholdig saltlage og findes omkring saltholdige kilder og langs saltholdige playa-søer (sabkha). Glaubersalt anvendes ved fabrikation af glas.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig