halloween

Den moderne fejring af halloween rummer både elementer af førkristne nytårstraditioner, kirkelige markeringer og nyere amerikanske skikke.

Traditionen har formentlig afsæt i det keltiske nytår, samhain, der faldt mellem den 31. oktober og 1. november. I den britiske folketro blev denne nat betragtet som en særlig overgangsperiode, hvor de afdøde kortvarigt kunne besøge deres efterkommere i de levendes verden. I Irland og Skotland er dette siden oldtiden blevet markeret med bål, der dels tjente til at lede de døde den rette vej, dels skulle holde uønskede mørke kræfter borte.

Da kristendommen blev indført på de britiske øer, overtog den katolske kirke løbende en række af de hedenske højtider. Det gjaldt således også samhain, som kirken i 800-tallet søgte at erstatte med en fællesfejring af alle helgener, nemlig allehelgensdag. All Hallow’s Eve – aftenen før allehelgensdag – blev over tid forkortet til halloween.

Fællestrækket for det førkristne keltiske nytår og den katolske allehelgensfejring er således at minde de afdøde. Det er også centralt for Día de Muertos – de dødes dag – der markeres den 1. og 2. november i Mexico, Mellemamerika og efterhånden store dele af Nordamerika.

Halloweenfejringen kom til USA i 1800-tallet sammen med de mange indvandrere fra især Irland og Skotland. Herfra har traditionen spredt sig til mange andre lande. I USA fejres halloween typisk med kulørte lamper, uhyggeligt udsmykkede huse, lys på gravene, udhulede græskar, udklædning og practical jokes. Amerikanske børn besøger som regel kvarterets husstande, der bliver truet med "trick or treat"-vers. Denne amerikanske rasletradition kan dokumenteres fra 1900-tallets begyndelse, men har flere historiske forløbere.

Siden slutningen af 1990'erne har den amerikanske tradition med udklædning, udhulede græskar og børnenes gang fra hus til hus vundet stadig større udbredelse i Danmark stærkt ansporet af tegnefilm, spillefilm, tv-serier og driftige erhvervsdrivende. "Trick or treat" er blevet fordansket til ”slik eller ballade”.

I mange forskellige fællesskaber, fx grundejerforeninger og børneinstitutioner, er halloween i stigende grad blevet en anledning til at mødes i et ellers traditionstomt efterår. Flere danske forlystelsesparker, herunder Tivoli, LEGOLAND og Djurs Sommerland, markerer i dag halloween med særlige åbningstider og udstillinger.

Udskårne orange græskarlygter eller -hoveder er over hele verden blevet et umiskendeligt symbol på halloweenfejringen. I store dele af Europa har det siden 1800-tallet været en efterårsskik at udhule roer og sætte lys i. Græskarlygterne – såkaldte Jack o’lanterns – er en amerikansk variant af samme tradition. Den har for alvor vundet indpas blandt danskerne i 2010’erne, og den hjemlige græskarproduktion er som følge heraf steget markant.

• fastelavn
• allehelgensdag
• keltiske fester