indianske sprog

De nordamerikanske sprogs udbredelse afspejler koloniseringens kronologi, idet de oprindelige sprog i de først koloniserede områder på østkysten er delvis forsvundet, mens sprog som navajo, cree og ojibwa fortsat består på de vestlige og centrale dele af kontinentet. Europæernes ankomst fordrev mange indianerstammer, og en del nordamerikanske sprog tales derfor uden for deres oprindelige område. Således blev mange østlige stammer i 1830'erne tvangsforflyttet til reservater vestpå, mens andre selv foretrak nye områder, fx ojibwa, der fra egnen omkring De Store Søer drog vestpå pga. pelshandel med europæerne. De farvede områder angiver, hvor der tales nordamerikanske sprog, også i områder, hvor denne del af befolkningen ikke udgør et flertal. Mht. de indianske sprog i andre dele af de amerikanske kontinenter, se kort til mellemamerikanske sprog og sydamerikanske sprog.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Mellemamerikanske sprog. Kortet viser de to sprogforbund, det mesoamerikanske og det centralamerikanske, der tilsammen udgør Mellemamerikas sprog. Grænserne følger ikke landegrænserne, da sprogforbundene har deres oprindelse i præcolumbianske kulturelle udvekslinger. Det fremgår, at områdegrænserne kan adskille sprogene inden for samme sprogæt; fx tales de fleste oto-mangue-sprog inden for det mesoamerikanske sprogforbund, dog ikke de nordligste, da disse ikke rummer de præcolumbianske fællestræk, der karakteriserer mesoamerikanske sprog.

.
Licens: Begrænset anvendelse

De sydamerikanske sprog var oprindelig udbredt over hele kontinentet, men den europæiske kolonisationen tog livet af dem mange steder, således at antallet af sprogfamilier siden 1600-tallet er blevet reduceret til ca. 14. De farvede områder på kortet angiver, hvor de sydamerikanske sprog stadig tales, selv hvor den indiansktalende del af befolkningen ikke længere udgør et flertal.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Indianske sprog er en fællesbetegnelse for de oprindelige sprog i Nord-, Mellem- og Sydamerika bortset fra de eskimoisk-aleutiske sprog. I alt ca. 900 sprog er fordelt på omkring 35 sprogætter og sprogfamilier. Herudover er der 60-80 sprog, som det endnu ikke er lykkedes at klassificere, og som således er isolater.

De indianske sprog tales samlet af ca. 25 millioner mennesker, men især i Nordamerika er mange sprog ved at forsvinde. Større sprogfamilier er athapaskisk og algonkin i Nordamerika, mayasprogene og oto-mangue i Mellemamerika og quechua og tupí i Sydamerika.

Trods den geografiske nærhed af inuit og aleuter i Alaska og Canada har man ikke kunnet påvise et slægtskab mellem de eskimoisk-aleutiske sprog og indianske sprog.

Klassifikation

Den systematiske klassifikation og sproghistoriske rekonstruktion af de indianske sprog begyndte med de nordamerikanske sprog, hvor især Edward Sapir er kendt for sit pionerarbejde i begyndelsen af 1900-tallet.

Hvad de nord- og mellemamerikanske sprog angår, har sproghistorikerne gjort gradvise fremskridt, således at sprogenes historie for en del sprogætters vedkommende er ved at være på sikker grund.

Med hensyn til de sydamerikanske sprog er det sproghistoriske arbejde påbegyndt senere, og sprogene er som helhed beskrevet mindre indgående. Ifølge en kontroversiel hypotese, fremsat af J. Greenberg i 1987, skulle ethvert indiansk sprog kunne henføres til enten sprogætten na-dené, der er udbredt i Canada og det nordlige USA, eller til amerind, som skulle omfatte alle de andre indianske sprog i Nord-, Syd- og Mellemamerika.

Selvom meget tyder på, at de første indianere er indvandret over Beringsstrædet i nogle få omgange, hvilket betyder, at deres sprog tilsvarende må formodes at have udspring i nogle få sprog, er de fleste forskere enige om, at eksistensen af en æt som amerind ikke er klart dokumenteret. Den store mangfoldighed af indianske sprog frembyder fortsat en udfordring for forskningen, der bl.a. inddrager arkæologi for at få overblik over de indianske sprogs tidligste historie.

Større indianske sprogfamilier

Oversigten medtager hovedsagelig de sprogfamilier, der tales af flest. Mht. en mere detaljeret fremstilling af klassifikationen af de indianske sprog henvises til artiklerne Nordamerika (sprog), Mellemamerika (sprog) og Sydamerika (sprog).

Nordamerika

  • Athapaskisk omfatter omkring 30 sprog, der tales af ca. 200.000 i Alaska, Canada og det sydvestlige USA.
  • Algonkin omfatter omkring 20 sprog, der tales af ca. 130.000 i det nordøstlige og centrale Nordamerika.
  • Sioux omfatter knap 20 sprog, der tales af ca. 30.000 i det centrale og sydøstlige USA.
  • Muskogee omfatter omkring fem sprog, der tales af ca. 25.000 i det sydøstlige USA.
  • Irokesisk omfatter omkring syv sprog, der tales af ca. 15.000 i det østlige Nordamerika.
  • Salish omfatter omkring 25 sprog, der tales af ca. 3500 i det nordvestlige USA og i British Columbia, Canada.
  • Uto-aztekisk omfatter omkring 30 sprog, der tales af ca. 1,6 mio. fortrinsvis i det nordvestlige, centrale og sydlige Mexico1.

Mellemamerika

  • Maya omfatter omkring 30 sprog, der tales af ca. 4 mio. fortrinsvis i Mexico og Guatemala.
  • Oto-mangue omfatter omkring 40 sprog, der tales af ca. 1,7 mio. i det centrale og sydlige Mexico.
  • Totonakisk omfatter sprogene totonakisk og tepehua, der tales af hhv. ca. 250.000 og ca. 8000 i den østlige del af det centrale Mexico.
  • Misumalpan omfatter 4 sprog, hvoraf 2 stadig tales af ca. 170.000 i Honduras og Nicaragua.
  • Mixe-zoque omfatter omkring 12 sprog, der tales af ca. 160.000 i det sydlige Mexico.
  • Chibcha omfatter omkring 50 sprog, hvoraf ca. 20 stadig tales af ca. 200.000 fortrinsvis i Costa Rica og Panama2.

Sydamerika

  • Quechua omfatter omkring 10 sprog, der tales af ca. 10 mio. i det vestlige Sydamerika.
  • Tupi omfatter omkring 30 sprog, hvoraf ca. halvdelen tales af mere end 5 mio. i det centrale og østlige Sydamerika.
  • Aymará, sprog, der måske er beslægtet med quechua; tales af mere end 2 mio. i Bolivia, Peru, Chile og Argentina.
  • Arawakisk eller maipurean omfatter omkring 80 sprog, der tales af ca. 450.000 i et område, der strækker sig fra det centrale Mellemamerika til den nordlige, vestlige og centrale del af Sydamerika.
  • Jivaro omfatter 5 sprog, der tales af ca. 100.000 i Ecuador og Peru.
  • Caribisk omfatter omkring 50 sprog, hvoraf ca. 30 stadig tales af ca. 50.000 fortrinsvis i den nordøstlige del af Sydamerika.
  • Pano omfatter omkring 30 sprog, der tales af ca. 20.000 i Brasilien, Peru og Bolivia.
  • Tucano omfatter omkring 30 sprog, der tales af ca. 20.000 i det centrale Sydamerika.
  • Ge omfatter omkring 10 sprog, der tales af ca. 20.000 i Brasilien.

1De største uto-aztekiske sprog er udbredt i Mexico, hvor omkring 15 sprog tales af ca. 1,3 mio. Sproghistorisk er uto-aztekisk dog af nordamerikansk oprindelse.

2En stor del af chibchasprogene tales uden for Mellemamerika, hovedsagelig i Colombia og Venezuela.

Historie

Skønt visse indianske grupper i Mellemamerika var begyndt at udvikle deres egne skriftsystemer allerede fra de sidste århundreder f.v.t., var en egen skriftlig litterær tradition overalt næsten ophørt inden for de første par århundreder efter spaniernes erobring af området. Straks efter europæernes komme begyndte missionærer at udarbejde grammatikker og ordbøger over indianske sprog med henblik på oversættelser af kristne tekster. I dag findes der alfabeter for en lang række indianske sprog, og nogle steder er der bestræbelser i gang for at genopvække eller grundlægge litterære traditioner.

Mange indianske sprog er ved at forsvinde. I Nordamerika taler alle de indianere, der har bevaret deres oprindelige sprog, også engelsk. I Mellem- og Sydamerika er mange oprindelige sprog mere standhaftige, om end nationalstaternes sprog er ved at fortrænge dem. Sproget guaraní udgør en undtagelse, idet ca. 90% af befolkningen i Paraguay taler dette sprog.

Grammatik

Stort set alle de grammatiske strukturer, der kendetegner variationsbredden i Jordens sprog, genfindes i de forskellige indianske. En lignende forskelligartethed gælder også udtalen. Nogle træk er dog særlig udbredt, fx er polysyntese, dvs. forekomsten af komplekse ord, karakteristisk for nordamerikanske og visse mellemamerikanske indianske sprog. På mohawk kan advarslen 'du er på vej til at tage din sko på den forkerte fod' udtrykkes i ét ord: t-en-hs-at-ian-karhat-ho-'; ordret med betydningen 'ændre-futurum-du-selv-fodspor-dreje-forårsage-punktuelt' eller lidt mere frit 'du vil forårsage, at dit fodspor bliver vendt på hovedet'. Eksemplet viser bl.a., at objektet, her 'fodspor', kan indlemmes i verbet, hvilket er karakteristisk for polysyntetiske sprog.

I mange nordamerikanske sprog optræder verbalstammer med ret abstrakte betydninger, som så modificeres vha. forstavelser eller endelser. Det muliggør meget præcise beskrivelser af former, bevægelser og andre omstændigheder ved en handling. Fx har det californiske sprog karok en endelse -rípaa, som indicerer, at handlingen foregår 'horisontalt hen imod centrum af en vandmasse'. Blandt de sydamerikanske indianske sprog er polysyntese sjældnere og i Amazonlandet næsten helt erstattet af sprog, hvori en enkelt verbalhandling ofte må udtrykkes ved en hel serie verber.

Både i nord og syd findes mange indianske sprog, som kræver, at det for ethvert udsagn specificeres, hvordan taleren forholder sig til sandhedsværdien af sit udsagn. Tucano-sprogene kræver således, at man vha. grammatiske endelser skelner mellem, om man har set handlingen, hørt eller på anden måde sanset den, fået den fortalt eller blot sluttet sig til, at den har fundet sted.

Mange indianske sprog skelner ofte ikke mellem ental og flertal for livløse størrelsers vedkommende. Til gengæld skelner de ofte mellem to forskellige former for første person flertal. I den ene flertalskategori, inklusiv, omfatter vi den, der tales til (= 'du og jeg'), mens modtageren udelukkes fra vi, når den anden kategori, eksklusiv, benyttes (= 'vi andre').

Når der tælles, kræves der ofte en beskrivelse af, hvilken type genstand der tælles. Det gælder fx for nogle maya-sprog, der har hundredvis af såkaldte klassifikatorer; en af dem bør altid indgå i udtryk, hvor substantiver er kombineret med talord. Udtryksformerne har lighedspunkter med dansk 'jeg har lyst til en kop kaffe' frem for 'jeg har lyst til en kaffe'.

Endnu et udbredt træk i indianske sprog er, at grammatiske relationer som regel markeres på konstruktionens kerneled, fx aztekisk for 'jeg elsker mine børn':

ni-kin-tlaso'tla no-pilwaan jeg-dem-elsker mine-børn

Her er både subjektet ni- og objektet -kin- udtrykt gennem verbet, der er kerneled i sætningen, mens besidderen er udtrykt ved hjælp af forstavelsen no-.

Udtale

Indianske sprog adskiller sig fra Jordens øvrige sprog på bl.a. flg. måder. Der er oftere ganske få vokaler (2-4) og vokaler, der udtales langt fremme i munden og med læberunding (som det danske y), er fraværende. Derimod forekommer ofte nasalvokaler (som i fransk). Der er normalt ingen distinktioner mellem stemte og ustemte klusiler som [b] over for [p] og heller ingen velar nasallyd som den, der skrives ng på dansk ([ŋ]). Mange indianske sprog kan dog, når andre udtalefænomener tages i betragtning, udvise stor kompleksitet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Indianske sprog

Søren Wichmann
Ph.d.; Christian-Albrechts-Universität zu Kiel

Det sker

Skoleelever til skriftlig afgangsprøve sidder foran computere ved borde opstillet på rækker i en gymnastiksal.

Karakterer og karakterskalaer

Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.

J-dag

J-dag er dagen, hvor Tuborgs julebryg kommer i handlen. Dagen falder hvert år på den første fredag i november. J-dag blev lanceret i 1990 efter fransk forbillede.

Tropiske cykloner

Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet