Isotopkardiografi er en nuklearmedicinsk metode til undersøgelse af hjertemusklens pumpefunktion og blodforsyningen af hjertet (gennemblødningen) ved hjælp af et radioaktivt stof (radioaktive isotoper).

Faktaboks

Også kendt som

multigated acquisition (MUGA), radionuclide ventriculography (RNVG), equilibrium radionuclide angiocardiography (ERNA)

Når de radioaktive isotoper spaltes, afgiver de gammastråler, og strålingen registreres med et gammakamera, normalt i tre forskellige positioner i forhold til hjertet. På denne måde opnås en tredimensionel registrering af hjertet. Ved isotopkardiografi kan man få nøjagtige mål for bevægeligheden i de forskellige dele af hjertet og mål for hjertekamrenes pumpefunktion.

Isotoper og stråledosis

Isotopen sprøjtes ind i en blodåre (intravenøst). Den stråledosis man udsættes for ved en almindelig isotopkardiografisk undersøgelse, er meget lille og svarer omtrent til den naturlige baggrundsstråling, man udsættes for i løbet af et år. De mest anvendte isotoper er technetium 99 (99Tc) og thallium 201 (201Tl).

Uddrivningsvolumenet

Særligt anvendt er uddrivningsvolumenet fra venstre hjertekammer, den såkaldte venstre ventrikels ejektionsfraktion, det vil sige forskellen mellem venstre hjertekammers volumen i afslapningsfase (diastole) og sammentrækningsfase (systole). Venstre ventrikels ejektionsfraktion er et udtryk for pumpefunktionen og anvendes i høj grad til at vurdere behovet for forskellige behandlingsmetoder ved hjertesvigt. Desuden kan pumpefunktionen hos den enkelte patient følges over tid, blandt andet i vurderingen af sygdomsudvikling og behandlingseffekt.

Blodforsyningen af hjertet

Ved speciel teknik kan også gennemblødningen i koronararterierne bedømmes ved optagelse af isotopen i hjertemusklen. Undersøgelsen udføres gerne både i hvile og under fysisk aktivitet, hvor hjertet belastes. Undersøgelsen synliggør forsnævring i koronararterierne, som giver nedsat gennemblødning, særligt ved belastning. Dette er en nyttig undersøgelse i diagnosticering af hjertekrampe (angina pectoris). Ved hjerteinfarkt, der skyldes en helt tilstoppet kranspulsåre, vil optagelsen af isotopen i hjertemusklen være nedsat såvel i hvile som ved belastning. Normalt gennemføres belastningen ved fysisk anstrengelse på en cykel, der er fastmonteret på undersøgelsesbordet, men den kan også udføres ved medikamentel stimulering, som påvirker hjertefrekvensen eller sammentrækningsgraden af selve koronararterierne, for eksempel med lægemidlet adenosin.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig