kalkmaleri i Danmark

Baggrundene er så godt som altid malet med den dybblå og kostbare ultramarin, der blev fremstillet af lapis lazuli. Generelt har man bestræbt sig på en farveintensitet, som om lyset strålede ud fra tingene selv.

Bibelhistorie og helgenlegender, ofte arrangeret i to zoner, udgør det væsentlige indhold. Hovedmotiverne er den tronende Kristus, majestas domini, og dommedag. Som i den byzantinske kunst kendes især fra Sjælland flere fremstillinger af den tronende Kristus i mandorla, flankeret af bl.a. ærkeengle svarende til livvagterne i en kejserlig tronsal.

I Danmark vandt gotikken indpas samtidig med nyorienteringer på både det religiøse og det verdslige område gennem tiggermunkeordnernes fremtrængen og optagelse af den høviske kultur fra især de nordtyske fyrstestater. Kærligheden kom i fokus som den opdragende kraft, både i ridderkulturen og i fromhedslivet. Således blev majestas domini som hovedmotiv erstattet af bl.a. Marias himmelkroning, der er baseret på kærlighedsforholdet mellem brud og brudgom i Højsangen fra Det Gamle Testamente. Malerierne blev gennemsyret af både passionsmystik og af høvisk mentalitet, Mariadyrkelsen blomstrede, og planteornamenterne i toppen af de gotiske hvælvkapper fik hjerteform.

Pestepidemien kaldet ’den sorte død’ i midten af 1300-tallet satte et skel i højgotikken. Der kom en ny interesse for det plastiske, dvs. rumlige virkninger, og fremstillinger, der viser en vis nøgternhed, der bryder med det højstemte. I hvert fald er den internationale gotik, der slog igennem ca. år 1400 og var forankret i de højaristokratiske miljøer, præget af en ny interesse for rum og for realisme i skildringen af dyr, planter, tekstiler etc.

De nye strømninger blev i de første årtier af 1400-tallet ført til Danmark, hvor de kom til udtryk i udsmykningerne af Undløse Kirke og Viskinge Kirke. For første og sidste gang i det middelalderlige kalkmaleri tilstræbtes hos disse folk dybde i landskaberne, og niveauet er højt, hvad angår tegning, modellering og plasticitet. Den internationale gotik kom til at præge vægmaleriet helt op i sidste halvdel af 1400-tallet, hvor den i en langt simplere form repræsenteres af især Isefjordsværkstedet på Sjælland og Vittskövleværkstedet i Skåne.

Omkring 1460-70 dukkede den sengotiske stil op i dansk vægmaleri. Den bredte sig fra Nederlandene, men Tyskland satte også i høj grad sit præg på stilen, især i den sene, "barokke" fase, som nåede Danmark ca. 1500. Enkelte sengotiske udsmykninger, som den i Helligtrekongerskapellet ved Roskilde Domkirke, er af høj kvalitet. Dog befinder de fleste sig på et enklere niveau med den såkaldte Århusskoles udsmykninger, herunder Michaelmesterens, som noget af det bedste, mens Everlöv-Brarup-Elmelundeværkstedets malerier er teknisk mere jævne, men alligevel af stor dekorativ virkning.

Emnekredsene omkring Kristi lidelse vandt i vægt, ligesom helgenskaren blev udvidedet. Især i det østlige Danmark viser en lang række udsmykninger skabelsen og de første menneskers historie. Endelig trådte en ny kreds af mere eller mindre groteske og obskøne moraliteter frem.