Et kirketårn er en tårnbygning ved en kirke. Kirketårnet kan være fritstående og kaldes en kampanile, eller det kan være bygget sammen med kirken. I mange tilfælde er kirkens klokke(r) ophængt i tårnet, som derfor kan benævnes et klokketårn.
I Danmark fik mange romanske kirkebygninger først tilføjet et tårn i den gotiske periode (ca. 1250-1550) i den sene middelalder. De fleste blev bygget til skibet i vest.
En kirke uden et tårn kaldes kullet. Der er ca. 200 kullede kirker i Danmark, hvoraf nogle aldrig har haft tårn, mens andre har fået deres tårn revet ned.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.