kræft hos børn

I Danmark diagnosticeres der hvert år knap 200 nye tilfælde af kræft hos børn under 18 år. Det svarer til, at 1 ud af 350 børn udvikler kræft, inden de fylder 18 år. Kræft hos børn opstår især inden for de første 5-7 leveår. Hyppigheden af kræft hos børn har været meget stabil de seneste 50 år – i modsætning til kræft hos voksne, hvor forekomsten har været stigende.

Forekomsten af kræft hos børn varierer internationalt, og hvor den hyppigste kræftsygdom i Danmark er akut lymfoblastær leukæmi, er denne sjældnere i Afrika. Der er desuden forskelle i forekomsten i forskellige etniske grupper i det samme land, hvilket især afspejler forskelle i sammensætningen af menneskers arvemateriale.

Børn kan få nogle af de samme kræftsygdomme som voksne, fx hjernetumorer, knoglekræft, lymfeknudekræft og leukæmi. De får dog sjældent de typer af kræft, som typisk opstår hos voksne pga. livsstil, fx lungekræft. Fordelingen af kræfttyper er således:

• leukæmier udgør ca. 33 % af alle kræftsygdomme hos børn
• lymfeknudekræft udgør 10 %
• hjernetumorerne udgør samlet 25 %
• øvrige solide tumorer, fx nyre- eller knogletumorer, udgør ca. 35 %

Akut lymfoblastær leukæmi udgør 25 % af alle kræftsygdomme hos børn, men ellers diagnosticeres de enkelte kræftsygdomme hos mindre end 10 børn om året i Danmark.

Kræft skyldes altid forandringer i cellernes arvemateriale (generne). Kræft hos børn skyldes typisk få skader i et enkelt gen, som typisk regulerer arvematerialets stabilitet eller biologien bag cellernes deling og vækst. Kræftsygdomme i barnealderen udgår hovedsageligt fra de indre organer, fx knogler, muskler, nyrer, lever, hjerne, og miljøfaktorer spiller ingen eller kun en meget beskeden rolle. Det er således meget sjældent, at der for børn med kræft er kendskab til, at barnet har været udsat for miljøfaktorer, der kan have spillet en væsentlig rolle for udviklingen af kræft.

Hos voksne er 85 % af alle kræftsygdomme karcinomer, som er kræftsygdomme, der opstår i overfladevæv, fx lunger, tarm og hud, og hvor eksponering for skadelige miljøgifte, fx tobak eller sollys, er veletablerede risikofaktorer. Karcinomer hos voksne opstår som følge af en serie af skader i cellens arvemateriale, der involverer mange gener og udvikles over mange årtier. Børns arvemateriale er ikke mere resistent over for skadelige miljøfaktorer end voksne, men skaderne når ikke et tilstrækkeligt omfang i løbet af barnealderen til at udvikle sig til sygdom, inden barnet fylder 18 år. Et eksempel på skader er solskoldning i barnealderen, som kan give hudkræft (melanom) senere i livet.

Symptomerne ved kræft hos børn er oftest uspecifikke og kan fx være smerter, træthed, nedsat appetit og vægttab. De fleste børn har kun haft symptomer i få uger, inden de diagnosticeres.

Udredningen af kræft hos børn starter i det fleste tilfælde hos egen læge, der ved mistanke om en kræftsygdom henviser til udredning på specialiserede børneafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense eller på Rigshospitalet. Når børn henvises på mistanke om kræft, indlægges de samme dag eller dagen efter.

I nogle tilfælde stilles diagnosen hos børn, der indlægges akut pga. feber, bleghed, eller symptomer fra centralnervesystemet. Diagnosen stilles på baggrund af blodprøver og scanninger, typisk MR-scanning og CT-scanning. Hos mindre børn kan scanningerne udføres under fuld eller let bedøvelse.

Behandlingen af kræft hos børn er generelt meget intensiv og kan omfatte kemoterapi, operation og strålebehandling. Kræft hos børn er kendetegnet ved, at sygdommenes følsomhed for kemoterapi er høj, og kemoterapi bliver derfor givet til næsten alle børn med kræft. I særlige tilfælde anvendes mere målrettet behandling, immunterapi eller organtransplantation.

Hvis der opstår tilbagefald af sygdommen, øges intensiteten af behandlingen, og en stor del af børn med tilbagefald kan blive helbredt.

Tilbage i 1960’erne var det kun 20-25 % af børn med kræft, der overlevede, heraf næsten ingen med leukæmi. Det tal steg til 70 % i 1980’erne og i dag er det omkring 85 % af alle børn med kræft, der lever 5 år efter diagnosen, og næsten alle, som er uden tegn på kræft fem år fra diagnosetidspunktet, er helbredte.

Dette er dog gennemsnitstal, der dækker over en spredning fra få procents helbredelsesmulighed, fx ved visse svulster i hjernestammen, til over 90 % helbredelse ved fx de fleste tilfælde af nyrekræft eller lymfeknudekræft. Selvom overlevelsen for børn med kræft således er forbedret markant i de seneste årtier, er kræft i dag ansvarlig for ca. 20 % af samtlige dødsfald blandt børn der er ældre end et år.

De vigtigste faktorer af betydning for helbredelse er:

• kræfttypen
• graden af sygdomsspredning
• forandringer i kræftcellernes arvemateriale
• selve behandlingen
• kræftcellernes følsomhed over for kemoterapi

I takt med at chancerne for helbredelse er øget, er der fokus på senfølger, som kan opstå under behandling eller mange år efter ophørt behandling. Hovedparten af børn, der er helbredt for kræft, har fysiske eller psykosociale senfølger til deres kræftsygdom og behandlingen af den. Afhængigt af den givne behandling kan senfølgerne omfatte nedsat fertilitet, vækstproblemer, hjertesvigt og en øget risiko for en ny kræftsygdom.

Som følge af de enkelte sygdommes sjældenhed og behandlingens kompleksitet er udredningen og behandlingen centraliseret til universitetshospitalernes børneafdelinger i Aalborg, Aarhus og Odense samt på Rigshospitalet. Diagnostik og behandling foregår inden for et omfattende internationalt samarbejde efter standardiserede retningslinjer.

• kræft
• kemoterapi