Tegning af en dreng med skrofulose. Af Sir Byrom Bramwell, dateret 1892-1896.

Af /Wellcome Collection.

Kysthospital er en gammel betegnelse for specialsygehuse, der var beliggende ved kysten, og hvor der foregik behandling af børn med kirtelsyge (skrofulose), hvilket er tuberkulose med spredning til lymfeknuderne (lymfadenitis tuberculosa). Hospitalerne blev bygget ved kysten, fordi man mente klimaet dér var specielt gunstigt for patienterne. Kysthospitalerne fik med tiden andre formål og funktioner eller blev nedlagt, fordi tuberkulose aftog betydeligt i hyppighed.

Tuberkulose før og nu

I 1890 var antallet af dødsfald på grund af tuberkulose i aldersgruppen 1-14 år 537 per 100.000 indbyggere i Danmark. I 1945 var tallet helt nede på 24. Forbedrede boligforhold og hygiejne var den væsentligste årsag til denne udvikling. Tuberkulose i lymfeknuderne forekommer i dag yderst sjældent.

Tuberkulosebehandling

I slutningen af 1940'erne begyndte man at behandle tuberkulose med streptomycin. Siden ca. 1980 har man haft en forholdsvis effektiv behandling, hvor 2-4 typer af antibiotika gives i kombination i en lang periode. Behandlingen kan foregå ambulant via et almindeligt lungemedicinsk ambulatorium eller sædvanligvis kortere indlæggelse på en lungemedicinsk afdeling. Rehabilitering af tuberkulosepatienter foregår i dag via almindelige kommunale genoptræningstilbud.

Historisk baggrund for kysthospitalerne

Refsnæs Kysthospital er i dag ombygget til lejligheder (Foto fra 2025)
Refsnæs

I 1800-tallet lagde man stor vægt på indvirkningen af sollys, frisk luft, bade og ro i behandlingen af mange sygdomme. Det gjaldt også tuberkulose. Lægen Sophus Engelsted tog i 1875 initiativ til oprettelsen af det første danske kysthospital ved Refsnæs i nærheden af Kalundborg. Et lignende Kysthospital blev åbnet i 1902 i Juelsminde.

Inspiration fra udlandet

I 1861 var Sophus Engelsted på studiebesøg i Frankrig og besøgte et hospital i Berck-sur-Mer, hvortil man sendte børn med skrofulose fra Paris. Hospitalet var beliggende ved kysten til den Engelske Kanal. Det var filosofien bag behandlingen, at havbadene, den friske luft og især sollyset havde en gavnende effekt på sygdommen. På den anden side af kanalen i England havde man ved Margate haft et lignende hospital, The Royal Seabathing Infirmery, siden 1776.

Begyndelsen

Den gamle portal over hovedindgangen på Refsnæs Kysthospital: "Gud til Ære og syge Børn til Helbredelse" (Foto fra 2025)
Indgangsportal på Refsnæs Kysthospital

Da Engelstedt kom hjem til Danmark agiterede han for opførelsen af et kysthospital ved strandbredden på Sjællands vestkyst, bl.a. med den begrundelse, at antallet af solskinstimer på vestkysten var det dobbelte af østkysten. Forslaget mødte modstand fra store dele af lægestanden og blev udsat for heftig kritik og latterliggørelse. Ved et møde på Hulerød kro lykkedes det imidlertid Engelsted at få opbakning til projektet fra flere velhavende mænd, og således startede Kysthospitalet som et filantropisk projekt finansieret ved privatøkonomiske midler.

Hospitalets forskellige funktioner

Hovedbygningen (Foto fra 2025)
Refsnæs

Den første patient, en 10-årig pige med skrofulose, blev indlagt den 9. juli 1875. De første 30-40 år af hospitalets historie var det hospitalets typiske klientel. I sin sidste årsberetning fra 1936 skriver overlæge Rolf Hertz (1868-1937) imidlertid, at klientellet er ved at ændre sig, og at den typiske patient er et spinkelt og blegt barn, der er præget af dårlig ernæring, dårlig trivsel og hyppige infektioner, der hindrer pasning af skolegangen. I en ny tilbygning oprettedes en kirurgisk afdeling til behandling af kirurgisk tuberkulose, navnlig i arme og ben, under ledelse af overlæge Johannes Meyer (1896-1978), der desuden var overlæge på Finseninstituttet. På hans afdeling på Kysthospitalet foregik også den tids behandling af Calvé-Legg-Perthes' sygdom i form af sengeleje med stræk. I perioden 1943-1979 indlagdes desuden mange børn med svær astma. Med tuberkuloseloven i 1905 tilkom statstilskud. I løbet af 1930'erne steg de statslige tilskud, og i 1941 blev hospitalet helt overtaget af Staten. Administrativt kom det til at høre under Finseninstituttet. På det tidspunkt var antallet af sengepladser 152.

Kysthospitalet på Refsnæs rolle i blindesagen

I 1890'erne var tuberkulose i lymfeknuderne på halsen årsagen til 36 % af tilfældene af blindhed blandt børn. Det skyldtes, at pus og bakterier fra disse betændte lymfeknuder blev overført til øjnene, når børnene pillede i dem. Øjenlægen Peter Eiler Hansen (1849-1902) var den første, der blev opmærksom på problemet. Han indledte et samarbejde med Wilhelm Schepelern (1844-1924) og Rolf Hertz om forbedret øjenhygiejne på Kysthospitalet. I 1898 åbnedes tillige en blindeskole ved Refsnæs som supplement til Blindeinstituttet i København.

Socialpædiatrien

I 1948 blev Svend Heinild afdelingslæge og fra 1958 overlæge ved børneambulatoriet på Finseninstituttet og den tilknyttede børneafdeling på Kysthospitalet. Han definerede socialpædiatri som: "den del af lægevidenskaben, der beskæftiger sig med livsomstændighedernes betydning for opståelse af sygdom i barndommen". Et vigtigt behandlingstilbud var de såkaldte aflastningsophold for børn, hvis mor eller forældre befandt sig i en akut krisesituation med henblik på at afværge anbringelse på børnehjem. På dette tidspunkt rådede de kommunale socialforvaltninger ikke over børne- og familie-afdelinger og aflastningsfamilier. I 1967 blev afdelingen flyttet til Rigshospitalet.

Juelsminde

Barn med skrofulose ca. 1900
Af .
En af de få tilbageværende bygninger tilhørende det gamle Kysthospital i Juelsminde (foto fra 2025)
Kysthospitalet i Juelsminde

I 1902 oprettede Nationalforeningen til bekæmpelse af tuberkulose et kysthospital i Juelsminde. Hospitalet blev opført ved hjælp af private midler og et statsligt tilskud. Banker, sparekasser og andre virksomheder bidrog. Staten var den største bidragsyder. Det kostede 112.000 kroner at opføre hospitalet, heraf dækkede staten udgifter svarende til 55.000 kroner.

Formål og samarbejde med Refsnæs

Om formålet kan man i de første årsberetninger læse, at: "Sanatoriet er væsentlig bestemt til at virke for den ubemidlede Klasse fra de fattige Hjem, hvor Kirtelsygen optræder hyppigst, og hvor Evnen til at tilvejebringe de for Sygdommens Helbredelse gunstige Betingelser mangler, at modtage Børn i en Alder fra 4-15 Aar (Drenge dog kun til 13 Aars Alderen) med de første lettere former af Sygdommen. Sanatoriet modtager Børn fra hele Landet dog fortrinsvis Jylland".

Det var altså børn med skrofulose i begyndelsesstadiet og børn fra Jylland, der var den primære målgruppe. Det fremgår af årsberetningen fra 1902, at der var en arbejdsdeling mellem Juelsminde og Refsnæs: "...et heldigt Supplement til Kysthospitalet paa Refsnæs, som derved bliver i stand til at modtage flere Børn med de mere fremskredne Tilfælde af kirtelsyge". I 1940 oplyses det, at man modtager børn med alle former for "kirurgisk Tuberkulose". Det vil sige alle former for tuberkulose udover lungetuberkulose, fx tuberkulose i knogler og andre af de indre organer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig