kysthospital

I 1861 var Sophus Engelsted på studiebesøg i Frankrig og besøgte et hospital i Berck-sur-Mer, hvortil man sendte børn med skrofulose fra Paris. Hospitalet var beliggende ved kysten til den Engelske Kanal. Det var filosofien bag behandlingen, at havbadene, den friske luft og især sollyset havde en gavnende effekt på sygdommen. På den anden side af kanalen i England havde man ved Margate haft et lignende hospital, The Royal Seabathing Infirmery, siden 1776.

Da Engelstedt kom hjem til Danmark agiterede han for opførelsen af et kysthospital ved strandbredden på Sjællands vestkyst, bl.a. med den begrundelse, at antallet af solskinstimer på vestkysten var det dobbelte af østkysten. Forslaget mødte modstand fra store dele af lægestanden og blev udsat for heftig kritik og latterliggørelse. Ved et møde på Hulerød kro lykkedes det imidlertid Engelsted at få opbakning til projektet fra flere velhavende mænd, og således startede Kysthospitalet som et filantropisk projekt finansieret ved privatøkonomiske midler.

Den første patient, en 10-årig pige med skrofulose, blev indlagt den 9. juli 1875. De første 30-40 år af hospitalets historie var det hospitalets typiske klientel. I sin sidste årsberetning fra 1936 skriver overlæge Rolf Hertz (1868-1937) imidlertid, at klientellet er ved at ændre sig, og at den typiske patient er et spinkelt og blegt barn, der er præget af dårlig ernæring, dårlig trivsel og hyppige infektioner, der hindrer pasning af skolegangen. I en ny tilbygning oprettedes en kirurgisk afdeling til behandling af kirurgisk tuberkulose, navnlig i arme og ben, under ledelse af overlæge Johannes Meyer (1896-1978), der desuden var overlæge på Finseninstituttet. På hans afdeling på Kysthospitalet foregik også den tids behandling af Calvé-Legg-Perthes' sygdom i form af sengeleje med stræk. I perioden 1943-1979 indlagdes desuden mange børn med svær astma. Med tuberkuloseloven i 1905 tilkom statstilskud. I løbet af 1930'erne steg de statslige tilskud, og i 1941 blev hospitalet helt overtaget af Staten. Administrativt kom det til at høre under Finseninstituttet. På det tidspunkt var antallet af sengepladser 152.

Om formålet kan man i de første årsberetninger læse, at: "Sanatoriet er væsentlig bestemt til at virke for den ubemidlede Klasse fra de fattige Hjem, hvor Kirtelsygen optræder hyppigst, og hvor Evnen til at tilvejebringe de for Sygdommens Helbredelse gunstige Betingelser mangler, at modtage Børn i en Alder fra 4-15 Aar (Drenge dog kun til 13 Aars Alderen) med de første lettere former af Sygdommen. Sanatoriet modtager Børn fra hele Landet dog fortrinsvis Jylland".

Det var altså børn med skrofulose i begyndelsesstadiet og børn fra Jylland, der var den primære målgruppe. Det fremgår af årsberetningen fra 1902, at der var en arbejdsdeling mellem Juelsminde og Refsnæs: "...et heldigt Supplement til Kysthospitalet paa Refsnæs, som derved bliver i stand til at modtage flere Børn med de mere fremskredne Tilfælde af kirtelsyge". I 1940 oplyses det, at man modtager børn med alle former for "kirurgisk Tuberkulose". Det vil sige alle former for tuberkulose udover lungetuberkulose, fx tuberkulose i knogler og andre af de indre organer.