livmoderkræft

Livmoderkræft er den 5. hyppigste kræftform hos danske kvinder og den hyppigste gynækologiske kræftsygdom. Mens antallet af tilfælde steg markant indtil 1990, har antallet af tilfælde været nogenlunde konstant de sidste ti år, mens den aldersstandardiserede incidensrate (antal tilfælde per 100.000 kvinder, når der er korrigeret for, at befolkningen bliver ældre) har været let faldende. I perioden 2019-2023 var der i gennemsnit 830 nye tilfælde om året i Danmark. Sygdommen er sjælden før 45-årsalderen, og knapt 80 % af tilfældene optræder hos kvinder, der er fyldt 60 år.

Nogle få procent af tilfældene er arvelige, og da som en del af Lynch syndrom (30-60 % livstidsrisiko for livmoderkræft).

• Langvarig påvirkning af østrogen på livmoderslimhinden øger risikoen. Det betyder, at sen menopause øger risikoen, mens mange fødsler leder til reduceret risiko
• Overvægt øger risikoen, fordi der produceres østrogener i fedtvæv
• Langvarig hormonbehandling (østrogenbehandling uden gestagen) efter menopausen giver øget risiko ligesom behandling med Tamoxifen
• Brug af p-piller reducerer risikoen.

Kræften opstår i cellerne i slimhinden i livmoderhulen. Det vigtigste sygdomstegn er blødning eller brunlig udflåd uden for menstruationen eller efter menopause.

Diagnosen stilles ved, at der tages en vævsprøve fra livmoderhulen som del af en gynækologisk undersøgelse suppleret med vaginal ultralydsskanning, eller der kan foretages en udskrabning i narkose. Der kan anvendes forskellige billeddiagnostiske metoder (CT, MR, PET-CT) til vurdering af dybden af indvækst i livmoderens muskulatur samt til vurdering af evt. spredning.

Mere end 80% har sygdommen i lille stadium (I-II, hvor sygdommen ikke har spredt sig uden for livmoderen), hvorfor hovedbehandlingen af disse personer er operation. Også hos personer med større udbredning (stadium III-IV) vil man vurdere, om operation er mulig. De fleste kan opereres med en robotassisteret kikkertoperation (laparoskopi), der er mere skånsom for personen end åben operation (laparotomi). Omfanget af operationen afhænger af udbredelsen og forskellige risikofaktorer (fx vævstypen) og vil altid omfatte fjernelse af livmoderen (simpel hysterektomi), men kan også omfatte fjernelse af æggestokke, æggeledere, fedtforklæde og lymfeknuder.

Efter operationen foretages en risikovurdering, der er afgørende for, om personen tilbydes efterbehandling. Denne inkluderer vævstypen, udbredelsen (stadiet) og molekylærgenetisk analyse. Ved behov for efterbehandling tilbydes kemoterapi (carboplatin + paclitaxel) og afhængig af den molekylærgenetiske profil evt. også immunterapi. Immunterapi har (som supplement til kemoterapi ved udbredt sygdom) vist betydelig effekt i store undersøgelser. Strålebehandling anvendes sjældent i kurativt øjemed i Danmark (men kan være relevant ved ikke frie resektionsrande efter operation). Endokrin behandling anvendes primært til ældre skrøbelige kvinder, der ikke tåler anden behandling.

Hvis der ikke er spredning af svulsten, er prognosen god. For hele gruppen af danske kvinder med livmoderkræft er 5-års overlevelsen 77 % og den relative 5-års overlevelse 83 % (antal overlevere med livmoderkræft divideret med (i øvrigt sammenlignelige) overlevere uden livmoderkræft). Ved fjernspredning er 5-års relativ overlevelse omkring 40 %.

En anden, sjælden, form for kræft i livmoderen (sarkom) udgår fra muskelcellerne i livmodervæggen. Den har relativt dårlig prognose.

• kræft
• livmoderen
• underlivskræft