Det latinske ord magistratus kunne i oldtidens Rom dels betegne en valgt embedsmand, dels selve embedet, dvs. den romerske øvrighed.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er en afledning af magister, der blev brugt om en romersk titel.

Kollegialitet og veto

Karakteristisk for systemet var kollegialitetsprincippet, dvs. at embedet altid var delt mellem mindst to, der gensidigt kunne nedlægge veto mod hinandens beslutninger. Dog kunne der, hvis situationen krævede det, vælges én embedsmand med uindskrænket myndighed for en kortere periode, en diktator.

Cursus honorum

Embedsmandssystemet udviklede sig efterhånden til et hierarki (cursus honorum) således at karrierevejen i senrepublikansk tid var kvæstor, ædil, prætor og konsul; afslutningsvis kunne man blive censor. Embederne, der var ulønnede, kunne principielt kun besiddes i et år. De afgåede embedsmænd blev medlemmer af Senatet; afgående prætorer eller konsuler kunne desuden blive udpeget til statholdere i en provins.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig