Ombud, tidl. borgerligt ombud, hverv, som er pålagt af det offentlige, og som borgerne efter lovgivningen har pligt til at modtage. Et ombud kan fx være medlemskab af en kommunalbestyrelse eller af en skolebestyrelse eller hverv som værge, domsmand eller nævning. Kommunestyrelsesloven giver kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er lønmodtagere, ret til fravær fra arbejdet, når det er nødvendigt af hensyn til deltagelse i bl.a. rådsmøder, og beskytter mod afskedigelse pga. ombudet. For ansatte i stat, kommuner og regioner, der udøver ombud, er der fastsat særlige regler om frihed fra arbejdet, i visse tilfælde uden lønafkortning.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
J-dag
J-dag er dagen, hvor Tuborgs julebryg kommer i handlen. Dagen falder hvert år på den første fredag i november. J-dag blev lanceret i 1990 efter fransk forbillede.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
Kommentarer (2)
skrev Lars Lund-Hansen
Jeg synes ikke, artiklen er så oplysende, som jeg forventer af Den Store Danske. Det må være overkommeligt at gøre det klarere, hvad et ombud indebærer.
svarede Jacob Mollerup
Tak for kommentaren. Vi er ved at opdatere kategorien "Danmarks lokalforvaltning." Denne artikel er med på listen.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.