Thrombopoietin (TPO) stimulerer dannelse og differentiering af megakaryocytten, som producerer blodplader.
Udvikling af megakaryocytten
Af /Created with Biorender.com.
Laboratoriefarvning af knoglemarvsudstryg. I midten ses to megakaryocytter med adskillige kerner i sig. Det anes, at de afstøder små fragmenter, som bliver til blodplader (trombocytter). Megakaryocytter er flere gange større end andre blodlegemer.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Megakaryocytter er store hvide blodceller (leukocytter), der findes i knoglemarven. Megakaryocytter giver ophav til blodplader (trombocytter), der spiller en vigtig rolle for standsning af blødninger.

Faktaboks

Etymologi
Ordet megakaryocyt kommer af græsk megas 'stor', karyon 'kerne' og kytos 'celle'

Megakaryocytterne kan blive meget store; op mod 60 mikrometer i diameter. Til sammenligning er røde blodlegemer (erytrocytter) cirka 7 mikrometer i diameter.

Dannelse af blodplader

I knoglemarven skyder megakaryocytter dele af cellemembranen (pseudopodier) ind i små kar, de såkaldte sinusoider. Her afsnøres fragmenter af cellemembranen, så der dannes en blodplade bestående af en lille del af cytoplasmaet fra megakaryocytten.

Fra hver megakaryocyt dannes der omkring 1000–3000 blodplader. Denne proces kræver stor proteinproduktion, hvorfor megakaryocytten har flere kerner samt har flere kromosomsæt. Mængden af DNA i megakaryocytten er mellem 4 og 32 gange større end i normale humane celler. Den store mængde DNA-materiale får megakaryocyttens kerne til at fremstå stor og lapdelt.

Thrombopoietin

Antallet af blodplader i blodet reguleres af hormonet thrombopoietin (TPO), der produceres i leveren. Hvis der er mange blodplader i blodet, vil det føre til nedsat produktion af thrombopoietin ved såkaldt negativ feedback, idet blodpladerne binder sig til og nedbryder TPO. En lav koncentration af blodplader i blodet vil omvendt føre til højere niveauer af TPO og dermed øget produktion.

Sygdomme

Ved sygdomme, der øger blodpladeforbruget eller -nedbrydningen, såsom immunologisk trombocytopeni eller trombotisk trombocytopeni, vil megakaryocytterne både øges i antal og størrelse. Blodpladerne bliver ligeledes ekstra store og kan til tider blive større end en rød blodcelle.

Ved myeloproliferative sygdomme, som essentiel trombocytose, dannes for mange megakaryocytter uafhængigt af thrombopoietin, og der opstår trombocytose.

Ved myelodysplastisk syndrom er udviklingen af megakaryocytten forstyrret. Megakaryocytterne udvikler sig kun til små celler ofte uden den nævnte lapdeling af kernen. De formår derfor ikke at danne et tilstrækkeligt antal blodplader, og personer med dette syndrom har derfor typisk trombocytopeni.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig