Miktionscystouretrografi er en røntgenundersøgelse, hvor urinblæren og urinrøret fremstilles under selve vandladningen. Efter at der er indført et vandopløseligt kontrastmiddel i urinblæren gennem et blødt plastkateter, tages der røntgenbilleder under vandladningen, når kateteret er fjernet.
Faktaboks
- Også kendt som
- MCU, MUCG
Undersøgelsen anvendes for at se, om kontrastvæsken også løber op i urinlederne under vandladningen. Det bør den normalt ikke gøre, fordi overgangen mellem urinleder og blære er konstrueret som en envejsventil, der kun tillader urinen at passere fra urinleder til blære og ikke tilbage. Hvis denne envejsventil ikke fungerer normalt, kan man få en reflukssygdom (vesikoureteral refluks).
Udover udredning for refluks kan undersøgelsen også bruges til at påvise passagehindring i urinrøret eller medfødte misdannelser af urinvejene hos børn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.