asfyksi (hos nyfødte)

Ved graviditetskomplikationer som svangerskabsforgiftning (præeklampsi) kan moderkagens funktion være nedsat, hvilket kan påvirke gennemstrømningen af blod og dermed ilttilførslen til fosteret. Ved overbåren graviditet bliver risikoen for fosterasfyksi større, fordi moderkagen gradvist undergår forandringer, der svækker dens funktion. Blødning, fx for tidlig løsning af moderkagen (abruptio placentae), kan også føre til fosterasfyksi.

Fostret har en betydelige evne til at modstå iltmangel, men hvis fostret er væksthæmmet, har blodmangel eller på anden måde allerede sygt, kan det være mere sårbart. Ved fosterasfyksi kan fosteret dø eller fødes levende med tegn på iltmangel.

Under fødslen kan der gives ilt på maske til den fødende, hvis ilttilførslen til fosteret er påvirket. Behandlingen med tilførsel af ilt kan give et øget tilbud af ilt til fosteret gennem moderkagen. I 5-10 % af alle fødsler afslutte fødslen med sugekop eller kejsersnit pga. truende fosterasfyksi, hvoraf der i størstedelen af disse tilfælde fødes børn, der har det godt og som hurtigt får en høj Apgar score.

Hvis barnet ikke kan bringes til at gispe og trække vejret selv inden for 30 sekunder, får det luft gennem en maske for at fylde lungerne hurtigt med ilt og dermed ilttransporten gennem lungerne i gang. I sjældne tilfælde kan der blive brug for hjertemassage, medicin eller blodtransfusion.

Hvis asfyksien vurderes at være alvorlig, ud fra barnets tilstand i de første timer efter fødslen, benyttes nedkøling af hele kroppen til 33–34 grader ºC i tre døgn (terapeutisk hypotermi) for at begrænse risikoen for hjerneskade. Ved alvorlig asfyksi er der ofte også behov for respiratorbehandling for at understøtte barnets vejrtrækning.

Ved behandling med terapeutisk hypotermi går det i de fleste tilfælde godt, og barnet vågner gradvist op. Når de tre døgns afkølingsbehandling er overstået, kan den intensive terapi afvikles, og de fleste børn kan udskrives til hjemmet indenfor nogle uger.