Nova er en juridisk betegnelse for, at en part i en appelsag ved domstolene fremsætter nyt processtof (såsom påstande, anbringender eller beviser), som ikke blev pådømt under sagens behandling ved underinstansen. Adgangen til at fremføre nova under en appelsag er i Retsplejeloven undergivet en række begrænsninger.

Faktaboks

Etymologi

Nova er neutrum pluralis af latin novus 'ny'.

Definition af nova

Nova i retsplejen refererer til inddragelse af nyt processtof i en verserende sag. Dette kan omfatte nye beviser, nye anbringender (retsgrundlag eller indsigelser) og nye påstande. Begrebet anvendes både i civil- og strafferetsplejen, men med forskellige formål og begrænsninger afhængigt af procesformen.

Peter Blume skelner mellem tre typer nova:

  1. Intern nova: Nyt processtof, der inddrages i samme instans, men efter de ordinære frister, typisk efter skriftvekslingens afslutning.
  2. Ekstern nova: Nyt processtof, der inddrages i en ny instans, f.eks. i forbindelse med anke eller kære.
  3. Intern/ekstern nova: Processtof, der tidligere har været inddraget i første instans, men som først i anden instans ønskes fremført efter de almindelige frister.

Formål og hensyn bag nova

Reglerne om nova er udformet for at balancere flere hensyn:

  • Procesøkonomi: Det er i både parternes og domstolenes interesse, at retssager gennemføres effektivt og uden unødige forsinkelser.
  • Retssikkerhed: Parterne skal have lige muligheder for at tage stilling til processtoffet, og ingen part bør overraskes af nyt materiale, der fremlægges uvarslet.
  • Materiel sandhed: Især i strafferetsplejen prioriteres opnåelsen af den materielle sandhed, hvilket kan begrunde en mere lempelig tilgang til nova.

Novareglerne i retsplejen

Nova i retsplejen er følgende retskilder relevante:

  • Retsplejelovens § 363, der regulerer inddragelse af nye påstande, anbringender og beviser under hovedforhandlingen.
  • Retsplejelovens § 922, der omhandler nye beviser i landsretten.

Retsplejelovens § 363

Retten kan, uanset at modparten ikke har givet samtykke, tillade, at en part udvider de påstande, parten har fremsat inden hovedforhandlingen, fremsætter anbringender, der ikke er anført inden hovedforhandlingen, eller fører beviser, som ikke er angivet inden hovedforhandlingen, når:

1) det af særlige grunde må anses for undskyldeligt, at anmodningen ikke er fremkommet tidligere, 2) modparten har tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser uden udsættelse af hovedforhandlingen eller 3) nægtelse af tilladelse vil kunne medføre et uforholdsmæssigt tab for parten.

Retten kan, uanset at modparten har givet samtykke, modsætte sig udvidelse af påstande, fremsættelse af nye anbringender eller førelse af nye beviser, hvis en imødekommelse af anmodningen må antages at nødvendiggøre en udsættelse af hovedforhandlingen.

Retsplejelovens § 922

Nye beviser kan føres for landsretten, hvis de vedrører omstændigheder, som retten kan tage stilling til i den pågældende sag.

Anklagemyndigheden sørger for at fremskaffe sådanne beviser og giver straks meddelelse herom til forsvareren. Er der uenighed om, hvorvidt eller på hvilken måde en oplysning skal fremskaffes, eller vil dens fremskaffelse gøre det nødvendigt at udsætte sagen, træffer retten afgørelse. Beslutter retten af egen drift, at nye oplysninger skal fremskaffes, giver den pålæg herom til anklagemyndigheden.

Nova i civil- og strafferetsplejen

Der er væsentlige forskelle mellem civil- og strafferetsplejen, når det gælder nova:

  1. Civilprocessen: Civilprocessen er præget af forhandlingsprincippet, hvor parterne har rådighed over processtoffet. Reglerne om nova begrænser denne rådighed for at sikre en effektiv og retfærdig sagsbehandling. Skæringstidspunktet for, hvornår processtof bliver til nova, er typisk skriftvekslingens afslutning 79.

  2. Strafferetsplejen: I strafferetsplejen er målet at opnå den materielle sandhed, hvilket kan begrunde en mere lempelig tilgang til nova. Dette afspejles i reglerne om nye beviser i ankesager, hvor retten kan tillade inddragelse af beviser, der er relevante for sagens afgørelse.

Nova i skatteprocessen

I skatteprocessen anvendes begrebet nova i en bredere betydning, der omfatter inddragelse af nye faktiske og retlige oplysninger i hele processen, fra varsling af et skattekrav til genoptagelse af en tidligere skatteansættelse. Reglerne om nova i skatteprocessen prioriterer procesøkonomi og retssikkerhed, men giver også mulighed for at tage hensyn til den materielle sandhed.

Jan Pedersen bemærker: "Disse regler indebærer, at adgangen til inddragelse af nyt processtof gradvist indskrænkes under sagens forløb fra sagsanlæg til endelig afgørelse i ankeinstans. Herved prioriteres hensynet til en effektiv og afklaret sagsbehandling under respekt af dispositionsprincippet frem for hensynet til en materiel korrekt afgørelse".

Kildehenvisninger

U.1976B.185 – Om nova i retsplejen af professor, dr. jur. Peter Blume, Juridisk Institut, Københavns Universitet.

TfS 2011.601 – Nova i skatteprocessen af professor, dr. jur. Jan Pedersen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig