Numbatten er let at kende på de hvide tværstriber på den bagerste del af kroppen, den buskede hale og den spidse snude.

Numbatten er det eneste pungdyr, der næsten udelukkende lever af termitter. I levevis minder den således om myreslugerne fra Amerika. Den kaldes derfor også for pungmyresluger.

Faktaboks

Etymologi

Ordet numbat kommer via engelsk fra det australske sprog nyungar, der tales i den sydvestlige del af Western Australia.

Også kendt som

Myrmecobius fasciatus, pungmyresluger

Den er en truet art, som i dag kun overlever i det sydvestlige hjørne af Australien.

Slægtskab

Numbatten tilhører ordenen af pungrovdyr, Dasyuromorphia. Den placeres i sin egen familie, Myrmecobiidae.

Beskrivelse

Numbatten rejser sig op på bagbenene for at kunne spejde ud over landskabet.

Numbatten har en hoved-og-kropslængde på 20-29 cm, en halelængde på 13-21 cm og en vægt på 300-750 gram. I gennemsnit bliver hannerne en smule større end hunnerne.

Den er umiskendelig med sine 4-11 hvide tværstriber på den bageste dele af kroppen samt en lang, spids snude og en sort øjenstribe.

Som myreslugerne har numbatten en spaghettiagtig tunge, der kan rækkes langt ud af munden. Den har 50-52 tænder, flere end noget andet pungrovdyr, men dens tænder er reducerede i størrelse, og mange af dem bryder ikke igennem tandkødet.

Numbatten kan løbe op til 35 km/t, hvis den bliver skræmt. Den klatrer glimrende og kan have rede i træhuller op til fem meter over jorden. Den klatrer ned ad træstammer med hovedet forrest som et egern.

Den menes at have det skarpeste syn blandt pungdyr, hvilket den bruger til at holde udkig efter fjender. Den stiller sig ofte op på bagbenene som en surikat for at spejde rundt i landskabet, gerne oppe på en væltet træstamme eller et lignende udkigspunkt.

Udbredelse og levested

Oprindelig var numbatten udbredt i store dele af det sydlige Australien. I dag overlever den kun i det sydvestlige hjørne af kontinentet. Her findes den især i skovområder og skovsavanne, som er domineret af eukalyptustræer. Dens vigtigste krav til levestedet er, at der er rigeligt med termitter samt huller, den kan gemme sig i.

Føde og fouragering

Numbattens føde består overvejende af termitter, og den er det eneste pungdyr, der er specialiseret i at æde termitter. Observationer af numbatter i fangenskab antyder, at den kan æde 15.000-20.000 termitter om dagen. Den lever især af træædende termitter under dødt ved på skovbunden, og al dens fouragering foregår på jorden

De fleste termittuer er for hårde til, at numbatten kan grave hul på dem. Ved hjælp af lugtesansen opsøger den i stedet termitter i deres overfladenære, underjordiske og mindre beskyttede gange, der leder ud fra termitboerne. Under fouragering graver den typisk ca. 5 cm dybe huller, som den stikker snuden ned i og lader den lange, tynde tunge glide ind og ud af termitternes gange. Termitterne hænger fast på tungen, som er klistret takket været spyt produceret af de usædvanligt store spytkirtler.

Adfærd

Modsat de fleste andre pungrovdyr er numbatten dagaktiv. Den lever for sig selv med undtagelse af hunner med unger og i yngleperioden. Hunnernes leveområder overlapper ikke med andre hunners. På samme måde overlapper hannernes leveområder ikke med andre hanners det meste af året, men i parringstiden strejfer de over langt større områder i søgen efter hunner i brunst. I køligere måneder er hannerne langt mindre aktive end hunnerne og kan nogle gange blive i reden hele dagen.

Natten tilbringes altid i en rede, som typisk er placeret i en hul træstamme, et træhul eller en hule i jorden og foret med tørt græs, døde blade og barkstrimler. Numbatten kan selv grave underjordiske huller, som er op til to meter lange og ender i et redekammer.

Formering

Numbatten har en kortvarig yngleperiode, der ligger i den første halvdel af januar. Drægtigheden varer omkring 14 dage.

Hunnen har fire dievorter, og de fleste kuld har fire unger. Numbathunnen mangler en pung, så ungerne hænger ubeskyttet fra hendes dievorter. Ved fødslen er ungerne ca. 1 cm lange og sidder permanent fast på dievorten, indtil de er ca. 4,5 cm lange. I denne periode har de endnu ikke udviklet den karakteristiske, lange snude, men har en helt kort snude, der er mere velegnet til holde fast om dievorten. Hunnen placerer derefter ungerne i en rede og fortsætter med at besøge dem i en periode for at lade dem die.

Alle ungerne forlader hunnens leveområde, når de er blevet uafhængige. De kan sprede sig op til 20 km, før de slår sig ned i deres eget leveområde.

Trusler

Numbatten kategoriseres af IUCN Red List som truet (EN). Tidligere var arten vidt udbredt i det sydlige Australien, men i slutningen af 1970’erne var bestanden reduceret til blot ca. 300 individer.

De største trusler mod numbatten er den indførte rødræv og forvildede tamkatte, og den overlever kun i områder, hvor disse unaturlige fjender er fjernet.

Takket været genindførsler (bl.a. i indhegnede områder) og kontrol af ræve er bestanden af numbatter vokset de seneste årtier, men arten regnes stadig for meget sårbar.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig