offset

I arkoffset trykkes der på løse papirark i formater fra ca. 12 x 18 cm op til 151 x 205 cm. Der trykkes på maskiner med ét trykværk, som kun kan trykke en farve ad gangen, og helt op til maskiner med 12 trykværker, som kan trykke 12 farver i ét gennemløb. Der trykkes både på bestrøgne og ubestrøgne papirkvaliteter i gramvægte på mellem 70 gram og 700 gram, i oplag på fra 500 trykark til ca. 50.000 trykark. Trykmaskinernes hastighed oplyses fra maskinfabrikanterne til mellem 5.000 og 21.000 ark i timen (tryk i timen). Men den faktiske trykhastighed er afhængig af papirkvaliteten og af det trykbillede der skal trykkes. Hvis der skal trykkes sort tekst på et stykke 100 gram offsetpapir, kan maskinen trykke hurtigere, end hvis der skal trykkes kvalitetskrævende CMYK og fulddækkende tonflader på fx 200 gram papir. Man taler derfor om, at trykmaskinen kører X antal ark på gulvet, hvilket vil sige, at når opgaven er færdigtrykt, har det måske taget to timer at trykke 17.000 trykark svarende til 8.500 ark i timen, på gulvet.

Arkmaskinerne findes i såkaldte 1-farvemaskiner (med 1 trykværk) og helt op til 12-farvemaskiner (med 12 trykværker). Alle maskintyper kan leveres i forskellige formater, som er et udtryk for, hvor stort et ark der kan komme igennem maskinen. Men alle ”maskinformaterne“ er bygget efter de såkaldte A-formater (fx A4), dog i overformat, så der er plads til beskæring af arket efter trykning. Trykkeriet kan i realiteten sammensætte og købe maskinen, nøjagtigt som de ønsker det. Det afgørende for maskinvalget ved nyinvestering i en trykmaskine er naturligvis ordresammensætningen i det pågældende trykkeri. Man køber ikke en 10-farvemaskine, uden at man er sikker på at have arbejde til den.

Alle arkmaskiner kan bestilles med vendetromler, så der kan trykkes skøn- og vidertryk, samt med in-line lakværk, IR-tørring, UV-tørring og kølevalser til farveværk. Det afgørende for maskinvalget til trykning af en bestemt ordre er antallet af farver på tryksagen samt oplaget. Hvis der skal trykkes 10.000 ark i 1+1 sort, ville det være hensigtsmæssigt at trykke denne ordre i en 2-farvemaskine med omstillingsmulighed til skøn- og vidertryk for på denne måde at få trykt de 10.000 ark i ét gennemløb. Hvis trykkeriet derimod kun er i besiddelse af en 1-farvemaskine, skal trykarket igennem maskinen to gange. Først ved trykning af primasiden (den ene side), derefter ved trykning af sekundasiden (den anden side). Dermed består ordren af 20.000 tryk.

Offsetmaskinernes trykværker er bygget op omkring 3 vandretliggende cylindre. Pladecylinderen, gummidugscylinderen og modtrykscylinderen. Derudover er der et farveværk og et fugteværk. Disse fem elementer udgør tilsammen ét litografisk offsettrykværk og er i stand til at trykke én farve. Offsetpladen modtager vand fra fugteværket og trykfarve fra farveværket, hvorefter der afsættes et tryk på gummidugen. Gummidugen videregiver trykket til trykarket, som ligger omkring modtrykscylinderen.

Offsetrotation hører også under litografisk offset, som er beskrevet oven for, hvorfor alle de parametre, som gælder for litografisk offset, også er gældende for offsetrotation. I offsetrotation trykkes der på lange papirbaner (såkaldte endeløse baner). Der findes to former for offsetrotation. Den ene metode er avisrotation (coldset), som hovedsagelig trykker aviser og avislignende produkter på ubestrøget papir med en gramvægt på mellem 28 og 50 gram, i en rasterfinhed på maksimalt 40 l/cm. Den anden offsetrotationsmetode er heatset, hvor der hovedsagelig trykkes reklametryksager, fagblade, magasiner og lignende på bestrøgne papirkvaliteter på gramvægte fra 50 til 135 gram, i en rasterfinhed på ca. 60 l/cm. Grundprincipperne i disse to trykmetoder er principielt de samme som beskrevet i litografisk arkoffset. I offsetrotation er trykhastigheden dog væsentligt højere end ved arkoffset, og der trykkes derfor større oplag.

Heatsetmetoden er en trykmetode, der er opstået med kravet om 4-farvetryk på alle sider i reklametryksager. Derfor er heatsetmaskiner typisk bygget således, at de trykker 4+4 CMYK (4 farver på begge sider af papiret), men også maskiner til 5+5 og 6+6 findes. Maskinerne er desuden bygget efter A4-formatet, hvilket betyder, at det færdige produkt helst skal være A4, eller en anelse mindre, for at det ikke skal blive for urentabelt. Endelig skal det siges, at sideantallet skal være på enten 8 sider, 16 sider, 32 sider, 48 sider, 64 sider, 72 sider, 80 sider eller på 96 sider, for at det bliver mest rentabelt. Der trykkes i Danmark oplag fra 20.000 ekspl. og helt op til husstandsomdelte produkter i oplag på 2.500.000 ekspl.

Heatset-maskinen er bygget således, at den typisk trykker 4+4. Der findes dog heatsetmaskiner, som kan trykke 5+5 og 6+6. Trykværket er som i arkoffset bygget op omkring en pladecylinder, en gummidugscylinder og en modtrykscylinder. Her er modtrykscylindren dog en anden gummidugscylinder, fra det trykværk, som er placeret på den anden side af papirbanen. I heatset trykkes der derfor blødt mod blødt, kaldet blanket-to-blanket (gummidug-mod-gummidug).Papiret kører fra rullestellet vandret igennem maskinens trykværker, hvor det modtager tryk i 4+4. Derfra kører banen direkte igennem en heater (ovn), som tørrer farven. Efter heate-ren kører banen rundt om et antal kølevalser, der køler papirbanen af, og hvor papiret gen-vinder lidt af den fugtighed, der fordampede i heateren. Derefter passerer papiret igennem et silikoneværk for at give papiret lidt smidighed tilbage og for at ”holde på fugtigheden” i papiret. Til sidst køres papiret igennem et falseværk, hvor produktet enten færdiggøres ved hjælp af limdyser eller klammehæfter, eller det bliver kørt ud som falsede læg, til videre forarbejdning i et bogbinderi

Navnet Coldset er givet for at kunne skelne de to offsetrotationsmetoder fra hinanden. Hvor heatset har en tørreovn (en heater) hvorigennem papiret køres, er der i Coldset ingen heater. Trykfarven er udviklet til at kunne suge hurtigt ind i det porøse avispapir, men tørrer i princippet ikke. På dansk kaldes metoden også for avisoffset og Newsprint på engelsk.

I avisoffset trykkes der primært på ca. 45 gram, ubestrøget, træholdigt papir i en rasterfinhed på maksimalt 40 l/cm. Trykkes der på forbedret avispapir, kan rasterfinheden komme op på 48 l/cm.

Avis-offsetmaskinernes trykværk er også bygget op omkring 3 vandretliggende cylindre. Pladecylinderen, gummidugscylinderen og modtrykscylinderen. Men hvor papirbanen i heatset kører vandret igennem trykværkerne, kører den lodret op igennem trykværkerne. Derfor er coldsetmaskiner meget høje. Papiret føres fra kælderen op igennem alle maskinens etager/trykværk.

Inden for etiketbranchen anvender man forholdsvis små trykmaskiner med en banebredde (papirbanebredde) på fx 42 cm. Disse trykmaskiner kan fås som såkaldte hybridmaskiner, der kan indeholde mange trykmetoder i samme maskine. Fx er det ikke usædvanligt, at en etiketmaskine kan have fire flexografi-trykværker, et serigraf-trykværk, to til fire offset-trykværker, en digitaltrykenhed, en folietrykværk og et stanseværk. Imellem hvert trykværk er der monteret en UV-lampe, der skal tørre trykfarven fra det forgående trykværk, inden det næste farvelag påføres. Offset-trykværkerne er opbygget forholdsvist simpelt, som det ses på illustrationen.

Da offsetprincippet blot betyder, at der trykkes indirekte via en gummidug (indirekte trykmetode), anvendes offsetbegrebet også i forbindelse med digital offset (fx HP indigo) som overfører trykket via en gummidug.

Inden for emballagebranchen anvender man en trykmetode, hvor man påspænder en hård kliche på en cylinder. Trykket overføres til en gummidugscylinder der videreføre det til emballagen, fx et yoghurtbæger. I praksis er der tale om indirekte bogtryk via en gummidug og derfor også en offset-metode.I branchen kaldes det for tøroffset, mens det engelske begreb er letterset (fra letterpress (=bogtryk) og set fra offset). Desuden kaldes trykmetoden også for tøroffset, da der ikke anvendes fugtevand.