Ortoptist er en erhvervsbetegnelse for en kandidat, som undersøger, diagnosticerer og behandler skelen, dobbelt syn og samsynsproblemer. Dette fagområde kaldes ortoptik. Ortoptister arbejder med patienter i alle aldre, selvom flertallet befinder sig i de yngste aldersgrupper.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kommer af ortoptik.
- Også kendt som
-
skeleterapeut
I Danmark er der for tiden (2024) cirka 20 aktive ortoptister. De har deres uddannelse fra blandt andet Sverige, Storbritannien, Schweiz eller Tyskland. I Danmark foreligger ikke en autorisationsordning af ortoptister. De fleste arbejder ved øjenafdelinger eller praktiserer privat i samarbejde med øjenlæge.
Titlen ortoptist må ikke forveksles med titlen optometrist, som er en titel, der i Danmark kun må benyttes efter autorisation af Sundhedsstyrelsen. En ortoptist er heller ikke en øjenlæge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.